91 / 276
Industriforeningen stræbte, som det heraf vil ses, efter
at sprede industriel Kundskab.
Den anvendte da ogsaa et
stadigt voxende Beløb paa sit Bibliotek. I 1839 var Udgiften
hertil kun 12 Rd., men i 1840 voxede den til 107 Rd.,
ja i 1843 steg den endog til 806 Rd., og her skal det
endnu nævnes, at Foreningen i 1840 traadte i Forbindelse
med en af Institutbestyrer
F. W. Carlsen
oprettet Skole,
hvis E lever skulde forberedes til en paafølgende Haandværks-
lære. Foreningen skaffede den B idrag fra den Reiersenske
Fond og Staten til Indkjøb a f Væ rktojer og førte gjennem
Industrikomiteen et vist T ilsyn med den, men Carlsen døde
i Slutningen af 1842, og da hans Efterfølger (Cand. theol.
C. A. E. Jensen)
fratraadte som Bestyrer i Juli 1847, blev
Skolen en almindelig Realskole.
Tiden for Foreningen til
med Kraft at træde op for den tekniske Undervisnings U d
vikling var endnu ikke kommen, men Tanken om, at den
havde en Opgave i denne Retning, var selv i denne Periode
ikke forsvunden.
Som vi nedenfor skulle se, vaagnede
den snart med fornyet Styrke, medens det maa siges, at
de »merkantile« Opgaver mere traadte i Baggrunden. Den
gode Tid, der havde givet Oprettelsen a f Aktieselskaber
Vind i Sejlene, var ved at svinde.
E fter en af de ved
Industriforeninges Prisopgaver fremkaldte A fhandlinger (om
mark og er den oftere derom ytrede Tvivl grundet?). I 1846 indkom
5 Besvarelser, hvoraf 2 bleve prisbelonnnede og optagne i Tidsskriftets
Aargang for 1847
Rothe\
Er det for Industriens Skyld ønskeligt,
at der i Danmark gives e'n Lov for Aktieforeninger og hvilke maatte
dens Hovedbestemmelser i saa Fald være?
V. Rothe
: Er det sand
synligt, at en Toldforening mellem de tre nordiske Riger vilde have
en gunstig Indflydelse paa disses Industri og Handel og hvorledes
kunne de væsentligste Hindringer for en saadan Forening overvindes?).
— 8o —