164 / 263
1 56
V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1859 — 1934
Fig. 62. Søndersø.
Ballerup, H jortespring og Herlev bys jorder a f sig selv kunne løbe til K ildevands
løbet ved K ilde V I I I , sydvest for Herlev.
Man anså dengang Søndersø fo r overordentlig vandrig, idet man antog, at der
var betydelige kilder i søens bund , som forøgede tilstrømningen. De seneste års
erfaringer har nærmest afkræ ftet denne teori. Nogle år efter erhvervelsen a f Søn
dersø viste det sig im idlertid, at man ved boringer langs søbredden tra f meget
stærkt grundvandførende lag, både ral- og gruslag og stærkt vandførende sprækker
i kalkundergrunden, med en stighøjde for grundvandet på ca.
6
— 7
m over søens
vandspejl, h vorved grundlaget for den senere udvik ling a f det store grundvands
anlæg, vandvæ rket ved Søndersø, skimtedes.
I tiden mellem ca.
1 8 7 0
og århundredskiftet steg Københavns folketal meget
b etydeligt — fra ca.
1 8 0 . 0 0 0
til ca.
3 5 0 . 0 0 0
— og samtidig steg det individuelle
vandforbrug, bl. a. på grund a f næringslivets udvik ling, fra gennemsnitligt ca.
5 4
1
pr. indbygger pr. døgn til ca.
9 0
1
pr. indbygger pr. døgn. H erved øgedes års
forbruget a f vand fra omkring
3 ,5
m illioner m
3
til ca.
1 1 ,3
m illioner m 3.
Trods denne store udvik ling kunne vandforbruget dækkes fra de oven for om talte
vandindvindingsanlæg, idet dog vandværkets tekniske kapacitet måtte udvides
på mange andre punkter.
Kildevandsanlæggene udvidedes i
8 0
’ erne ved anlægget a f K ilde X ved Islevbro
og K ilde X I ved Ågerup nær Ballerup, og i
1 8 9 7
med K ilde X I I I mellem Husum