163 / 263
V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1859 — 1934
155
Fig. 61. Kilde III, nyt og gammelt maskinhus.
var det nået op på ca.
10.000
m
3
pr. døgn, og i denne periode klarede man sig
gennem de tørre år med stort sommerforbrug, der altid var vandværksledelsens
bekym ring, ved en fortsat udbygning a f grundvands anlæggene i Harrestrupåens
dal, »K ild e rn e «, og ved at forsyne en del a f disse med små, dampdrevne pum pe
stationer, hvorved sænkningen a f grundvandspejlet og dermed vandydelsen kunne
forhøjes.
I
1 8 7 0
fik Københavns kommune et tilbud om at kunne købe Søndersø, som
i
1 8 7 1
erhvervedes for
4 0 . 0 0 0
rigsdaler. Denne sø, hvis afstrømningsområde er
ca.
2 5
km 2, og hvis overflade er ca.
1 ,3
km 2, viste sig at blive et betydeligt aktiv
for K øbenhavn , der efterhånden erhvervede hele bredden og betydelige arealer
omkring søen.
Hensigten var at benytte overfladevandet, der strømmede til søen, til forsyningen,
idet søen selv tjente som reservoir. Yed en landvæsenskommissionskendelse a f
5
. ju li
1 8 7 2
overgik søen som vandbeholder for Københavns kommune, og den
har siden, omend med kortere afbrydelser, fungeret som sådan; i de senere år er
den væsentligst kun benyttet under spidsbelastning, men kan i tiden fremover
igen ventes at få stor betydning for vandforsyningen.
J
1 8 7 4 — 7 5
byggedes et indtag ved søens sydøstende tillige med en dampdrevet
pumpestation på et skovvæsenet tilhørende areal ved vejen , der fra Ballerup fører
til LI. Værløse. Herfra anlagdes en
1 5
"
( 3 8 1
mm) støbejernsledning, hvorigennem
man kunne oppumpe ca.
6 5 0 0
m
3
vand i døgnet til en højdebrønd ved Egebjergene
i Hareskoven, hvorfra vandet gennem en
1 5
" til
2 4
" betongravitationsledning over