KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

1 5 0

V A N D F O R S Y N I N G S A N L Æ G G E N E 1859 — 1934

Christianslyst~

Ésbegfl.

iaspegd

lQpCrd^ 1h*9j}4Ujce<g|

B&rysfc.SKitte . OTegÆ'AJ'

jtTomegc

UICUl.-«CLA.C

—- V..- .

Him^gd

\ ^

1 ^orl>iu»il4^Æ^ ^ ^ bU;'ayS

StBolmid

rslevUÆ}

G(Í^

.$^=:

KUdeM-

■NornegdJ

^dlurnb

r-Æukk esHoilm,

rFluilhoLm.

Ttotcgd~Bbtxnclh6l

p>ueluji£t]

Fig. 55. Kort efter Mansa. 1857.

har behold t deres gamle navne — m od forurening, anlagdes ved siden a f Harre-

strupåens løb et kunstigt, åbent v an d løb : »K ild e v an d sløb e t«, der førte grund

vandet ind til Damhussøens sydlige del, medens der ved Islevbro tillige b lev op ført

en dæmning med stigbord, hvorved det fornødne tilskud a f overfladevand, når

dette var klart og rent, kunne indledes i K ildevandsløbet og der opblandes med

grundvandet. Samtidig hævedes flodemålet for Damhussøen til

2 9

fod , d. v. s.

ca.

9 ,1

m , over D . V ., h vorved reservoirindholdet i søen b lev maksimalt ca.

7 5 0 . 0 0 0

m 3.

Fra Dambussøen førte fra ældre tid Grøndalsåen og Ladegårdsåen til byen med

udløb i Peblingesøen, og dette åløb benyttedes også fortsat efter oprensning, regu

lering og græstørvbeklædning til ind føring a f vandet indtil Lygteåen , hvorfra

vandet førtes videre gennem et n y t løb til et sted lidt nord fo r Falkoner A llé. Herfra

anlagdes en

2 7

(686

mm) støbejernsledning langs nævnte å og videre over Lade

gårdens jorde r til den ved en m idterdæmning delte Set. Jørgens sø, hvis vandspejl

efter forhøjelse og glacisbeklædning a f indfatningerne kunne bringes op til kote

ca. +

1 9

fod (ca.

5 , 9 0

m), således at der i Set. Jørgens sø kunne henstå et volum en

på ca.

6 5 0 . 0 0 0

vand , h v o ra f dog kun en del kunne udn y ttes; herved udg jorde

vandmassen i reservoirerne ialt ca.

1 ,4

mill. m 3.

Overskudsvandet i Harrestrup å lededes som h idtil gennem den nordlige D am

bussø, hvis vandstand reguleredes ved slusen v ed Dambuskroen. Vandet fra denne

nordre sø kunne gennem Van løsegrøften ledes uden om den sydlige sø direkte til

Grøndalsåen og herfra til Peblingesøen på tider, hvor der ikke førtes drikkevand

i denne å. Senere b lev Grøndalsåen helt frigjort fra drikkevandsforsyningen.