136 / 293
Kristus-Salen.
gelium, og hans 'hanker er opfyldte heraf.
Englen ved
hans Side er hans Evangelist-Sym bol;
den har mere af
T h .s almindelige Am o r-Type i sig, end det ret sømmer sig
for en E n g e l; Pengeposen ved Apostlens Fod antyder, at
Matthæus v a r T o ld er, forinden han blev Apostel.
Nr. 89
Johannes
Evangelisten. — Den smukke, kraftig
byggede, unge Mand staar med tilbagebøjet Hoved og løf
tet B lik ventende paa Aabenbaringen fra oven og rede til
at nedskrive den paa Tavlen.
D er er megen Stemning i
denne Skikkelse, hvis Stilling, ligesom Udtrykket i hans
skønne Ansigtstræk, viser, hvor
stærkt optagen han
er
af sit
Gudsforhold, som han giver sig
hen i med en Umiddelbarhed, der
ikke kender til T v iv l eller A n
fægtelser af nogen A rt.
I pla
stisk Henseende v irk e r Figuren
ved sin storstilede Simpelhed, der
her som i andre af T h .s Statuer
væsentlig
fremkommer ved den
iint gennemførte Ligevægt.
Læ g
et Plan midt ned igennem F ig u
ren, og de to Halvdele v il gøre
samme Indtryk, v il synes e n s; de
er, kan man sige, symmetriske i
Helheden
uden at være det i
Enkelthederne.
Dette
plastiske
Princip,
som gø r sig mere og
mere
gældende
i T h .s senere
Kunst, sæ rlig
i demonumentale
Statuer, er her anvendt i flere af
A postelfigu rern e:
Bartholomæus,
Simon Zelotes,
Thomas og de
omarbejdede Judas Thaddæus og
Andreas saavel som i K ristus og Daabsengelen.
N r. 91
Den y n g r e Jakob
(Alphæ i Søn).
—
Ved
Hovedets F'orm, Ansigtstræk, H aar og Skæg er Slægt
skabet med Jesus antydet — han v a r jo Jesu B roder eller
Fætter.
Han
staar hensunken i T anker, støttet til Van
dringsstaven.
HansVæsen synes blidt ogsagtmodigt.
N r. 93
Philip.
— Den af Apostlene, i hvem Lidelsen
har faaet det stærkeste Udtryk.
Symbolsk antydes det