131 / 293
Kristus-Salen.
den Jesus, der vandrede paa Jorden, men den opstandne
Gudsson, der atter aabenbarer sig for Menneskene i sin
menneskelignende Guddomsskikkelse.
Han bæ rer endnu de
synlige Mæ rker efter sin jordiske Lidelse : Nagelgabene og
Spydsaaret fra Korsfæstelsen, men disse Mæ rker er ganske
udvortes, den Skikkelse, her staar, kender ikke til anden
Lidelse end Bekym ringen for den vildfarne Menneskeslægt,
hvem han aabner sin Favn.
Han er den Store og Stærke,
hvem Gud vel har givet Magten i Himlen og paa Jorden,
K ristus-Salen : A postlene Thaddæ us, Philip, den yngre Jakob ,
Johannes, M atthæus og Petrus.
men han bruger ikke denne Magt som den strenge Dom
mer, kun som den medfølende Menneskeven, der sagtmodig
og ydmyg af Hjertet søger at drage Menneskene til sig
ved sit Eksempel.
A t denne Opfattelse maatte ligge T h .
nærmest, er jo indlysende af hele hans Temperament som
Menneske og som Kunstner,
at den har faaet et Emnet
fuldt værdigt Udtryk, føler enhver, som staar foran denne
Kristus.
Med faa M idler er der naaet en mægtig V irkning.
Figuren staar retvendt, hvilende paa begge Ben, det ene
noget bag det andet; det meste af K roppen er dækket af