Værelse XIV.
1
75
et Bukkeskind over de udbredte Arme, beredt til at tage
mod Drengen, der rækker ud mod hende.
Scenen er saa
fordringsløst fortalt, at, om ikke Merkur havde Vinger paa
Hat og Hæl, kunde man let tage den for en idyllisk Fam ilie
scene mellem et P ar unge Foræ ldre. Bevægelsen i Merkur
er god — man mærker, at han kommer langvejs fra med
sin lille Byrde — , men navnlig er Barnets Bevægelse levende
og naturlig.
Relieffet, der er modeleret 1809, er udmær
ket komponeret, men mindre godt kopieret i dette Marmor
eksemplar.
Rel. Nr. 4 2 4
E n Hyrdinde med en Amorinrede.
—
L igesom ved Relieffet „Kærlighedens A ldre“ er Ideen til
dette R elief hentet fra
et Væggebillede i Pom
pej i, hvor man mellem
andre Figu rer ser en
ung Kvinde, der staar
og b etragter en Fugle
rede med tre smaa
Børn, som er i L a g
med at krybe ud af
Æ gg en e. D ette baade
i ældre og nyere Kunst
populære Motiv har
under T h .s Behandling
faaet mere Indhold og
Ynde. Den unge Hyrd
inde, der har fundet
Reden, har sat sig
med den i Skødet for
ret at bese d en ; de
smaa vingede Amoriner er helt udviklede Væsener, og en
af dem er smuttet bort mellem Hænderne paa hende og
flyver sin V ej, medens hun forgæves søger at fange den i
F lu g te n ; angest for, at de andre skal følge efter, har hun
lagt Armen over Reden for at holde paa dem.
Det er
højst yndefuldt i T ank e som i Udførelse. Den unge Hyrd
inde er friskere og fmere end Ino (i det forrige Relief),
med hvem hun omtrent har Stilling til fælles, og de smaa
Amoriner er bedaarende som alle T h .s Smaabørn.
Natur
ligvis har han i en saadan Samling ikke kunnet lade være
at allegorisere, og de enkelte Smaafyre repræsenterer da
En Hyrdinde med en Amorinrede.