200 / 293
Korridoren.
*95
sider.
D er er altsaa nogen Lighed i Motivet mellem Par-
thenon-Frisen og A leksand er-Frisen; ogsaa denne er jo
væsentlig et stort Optog til Forherligelse af den gudlignende
Help der er Frisens Midtpunkt, og et forholdsvis stort
S tykke af den optages af græske Ryttere. T h . havde ikke,
da han modelerede sin Frise, set noget af selve Parthenon-
Frisen, der først 1814 i Brudstykker bragtes til England
a f L o rd Elgin, men af Zoega, til hvis kæreste Studie-
Emner Basrelieffet hørte, og som netop i de sidste A ar af
sit L iv 1 8 0 7— 9 arbejdede paa et stort Værk om de antike
Basrelieffer i Rom med mange Afbildninger, har T h . kunnet
lære meget om Stilen i de forskellige Relieffer, og utvivl
somt har han ogsaa set Gengivelser af F rise n ; Ligheden
mellem den og hans — navnlig i Ryttertoget — er umis
kendelig.
Selvfølgelig taaler A leksander-Frisen ikke at
sammenlignes med sit antike Forbillede.
Rent bortset fra
Størrelsen — den er kun omtrent en Femtedel af Parthe-
non-Frisen (110 F'od mod 528), og dennes Ryttertog er
alene over dobbelt saa langt som hele A leksander-Frisen
— staar den tilbage for den i Stilfuldhed, i plastisk Kraft
og Skønhed og i rig Variation af de enkelte Motiver.
Parthenon-Frisen har kun faa saadanne, men hvert enkelt
er varieret — Rytterne f. Eks. — i en Uendelighed, uden at
man føler nogen Anstrengthed i Kunstnerfantasien; T h .s
Ry ttertog maa siges ikke at være ganske frit h erfo r; men
de græske Kunstnere havde jo ogsaa selve Livet, som det
rørte sig om dem, at øse af, medens T h . skulde forme
Scenerne i sin Fantasi af traditionelle Forestillinger og,
naar han vilde benytte Virkeligheden, omforme denne i
gammel Stil.
T h . foretrak at forøge Motivernes Mængde
frem for at uddybe det enkelte Motiv, selv om Behandlingen
af dette derved let kunde blive noget fattig — naar f. Eks.
som i Kvirinal-Eksemplaret 2 Musikanter udgør al Musikken
i F e stto g e t; han naaede derved at gøre Skildringen livlig
gennem et mere vekslende Indhold.
Men det er jo ikke i Forhold til den græske Kunst,
at A leksander-Frisen skal ses og bedømmes, men i F o r
hold til T h .s egen T ids Kunst, og da er denne F rise et
Værk, der vidner i lige Grad om sin Mesters fine kunst
neriske Sans og livfulde Fantasi og om hans utrolige L e t
hed ved at frembringe.
Siden Oldtiden var der ikke af