196 / 293
Korridoren.
Bevidsthed besvæ ret deraf, vil Beskueren b eh ø v e. at gøre
d et; thi Frisen skal jo ikke være et Stykke historisk
Kunst, men Dekoration til en Festsal, og hvor udmærket
den gø r Fyldest som saadan, ser man bedst i Museets
Fo rh al. I øvrigt har T h . fulgt sin „historiske“ Kilde næsten
i alle Enkeltheder — Kilden er den romerske Historie
skriver Curtius Rufus’ Beretning om Aleksander den stores
Bed rifter — , stadig dog under Synspunktet af, at det, han
vilde give, var en Fremstilling af en mægtig Sejrherres
fredelige Indtog i en fremmed Stad.
Som Indledning ses først en Kamel med sin Driver,
en anglende Fisker, en Baad med Vareballer og en Flod
gud. Denne Afdeling repræsenterer Stadens fredelige Hvér-
dagsliv, dens Handel og Skibsfart.
Scenen foregaar paa
Aleksander-Frisen: Musikanter; Bagofanes lader rejse et Alter.
og ved Floden.
Man er bleven opmærksom paa, at der
er noget paa Fæ rde ovre paa den anden Side af Floden,
og alle ser d erover; kun Fiskeren lader sig ikke forstyrre,
men trækker rolig sin Fisk op af Vandet.
Varepakkerne
er læssede af Kamelen, og en lille Dreng kravler op paa
dens Pukkel for bedre at kunne s e ; Købmanden i Baaden
og hans Styrmand samtaler derom, og selv den skæggede
Flodgud d rejer Hovedet hen ad den Kant.
Disse Stykker
— med Undtagelse af det første, der senere er tilføjet, —
sidder i Kvirinalets S al paa Forvæggen (Vinduesvæggen),
medens den øvrige F rise drager sig fra denne over begge
Sidevægge hen imod Midten af Bagvæggen, der optages
af A leksander paa Stridsvognen.
Derfor vender Figurerne
i den første Afdeling Hovederne til en anden .Side end i
den følgende.
Flodguden, der paa antik Vis er fremstillet
som en skægget Olding, der liggende læner sig til en Urne,