Previous Page  110 / 316 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 316 Next Page
Page Background

20 Aar«, er fremstillet paa et Maleri tilligemed sin Hustru og Børn.

Fra omtrent samme Tid (Gabriel Jacobsen døde 1684) stammer to

andre Epitafier, det ene nu anbragt over Pulpituret, men oprinde­

ligt ophængt i Koret, med et Familiebillede, forestillende Stifts­

skriver og Raadmand Bendix Mese (død 1688), det andet over

Skibskaptajn Rolf Petersen (død 1687). I nyeste Tid har man af

Korgulvet optaget Gravstenen over Geheimearkivar Frederik Rost-

gaard og hans Hustru og opsat den i Korets Væg, hvor man nu kan

læse Indskriften. Fra Midten af det 18. Aarhundrede stammer et

Par Epitafier af udskaaret Træ i Rokokostil, det ene over Kirkens

Klokker Peder Müller (død 1746), hvis Indskrift slutter med føl­

gende Vers: Her er min Krop, min Sjæl fo’r op til Gud, som den

har givet, den venter paa min Krop skal staa af Støvet op til Livet,

det andet over Raadmand Thomas Ziemer (død 1755), hvis Ind­

skrift begynder med et Vers: Staa stille Dyd, se her, her har du

mist’ en Ven, hvis Dyd nu kronet er af Gud i Himmelen. Endelig

har Wiedewelt i 1774 skabt Marmorepitafiet over Elisabeth Hoppe

(død 1773) og Thorvaldsen i 1828 udført et af sine mest berømte

Relieffer, »Natten«, til Mindetavlen over Kommandør Falsens

Hustru, en Datter af Holmens Provst.

Til alle disse og endnu flere Begravelser havde Kirken kun een

Gravhvælving under Alteret, men da den snart blev fyldt og for-

aarsagede en »ikke liden Stank«, hvad der var meget ubehageligt

for Menigheden og især for Præsterne, naar de forrettede Alter­

tjenesten, fik Kirken Lov til at opføre et helt nyt Gravkapel langs

med Kanalen. Grundstenene blev nedlagt den 18. Maj 1705 af

Kirkens Patron, Generaladmiralløjtnant Ulrik Christian Gylden­

løve, af Provsten og de to Kirkeværger, af hvilke navnlig den ene,

Peter Wartberg, nævnes paa selve Grundstenspladen »som den, der

besynderlig drev Bygningsværket«. Planen til Kapellet skyldes Sø-

1 0 6