KøbenhavnsGamleKirker

til K irken 1824 a f E tatsraadinde Marie K o foed , en stor Sølvkande

til A ltervin og en ova l Oblatæske, begge D e le anskaffet 1825 a f K ø 

benhavns Magistrat.

D a A lteret blev indv iet paa Set. M ichels Fest 1732, b lev der opsat

en Indskrift, som i Alterets N avn takkede K ongerne for deres Gav

m ildhed :

Tak trende store Konger, Tak, Tak Christian den Femte

For Marmor-Pragt; Tak Frederik den Fjerde som ej glemte

A t bygge mig; Tak naadigste Kong Christian den Sjette

For gylden Pragt og Prydelse, du lodst omkring mig sætte.

T il Guds og Kongens Ære staar jeg da saa prægtig ziret;

Gid Christian den Sjettes Navn maa staa engang paa Spiret.

M en dette Ønske gik ikke i Opfy ldelse, saa lid t som Magistratens

Forslag i 1744, at K irken snart fik det Spir paa T aa rn e t og den

Marmorprædikestol, som Christian den Fem te havd e love t den.

»Spiret v ilde« , efter Magistratens M en ing , »ikke m indre zire baade

K irken og Staden end glæde dens Indvaanere og b live højst nyttigt

for de mange Sejlende, som kommer a f Østersøen«. Først i 1747 gav

Frederik den Fem te Befaling til at T aarn e t skulde gøres færdigt,

men ikke efter den gam le M odel, som fandtes paa R aadhuset fra

Fambert von Havens T id . H o f bygmester Faurids de Thu rah fik i

Februar 1749 kongelig Approba tion paa sin T egn in g til det nye og

ejendomm elige Spir, om hvilket m an ud ta lte , a t d et havd e nogen

F ighed med »det babylon iske T aarn saaledes som d et forestilles

i B illedb ib lerne« , m en selv har han sagt, a t » Ind retn ingen ligner i

visse Maader det Taarn , som ses paa K irken della Sap ien za i Rom«.

D og er det kun selve Id een m ed a t lad e T rappen »uden m ind

ste Fare eller Ubekvemm elighed« sno sig udvend ig omkring Spiret

som en Sneglegang, han har laan t herfra.

D en 25. April 1750 var Arbejdet færdigt, ide t m an i S tedet for

182