m eget korte og Vejret ufordelagtigt«, kørt de 7V2 M il til K øbenhavn
i Løbet a f tolv T imer. Skønt K lokken selv vejer 8050 Pund og Be
slaget dertil 2000 Pund, b lev de seks Par V ognm and sheste , som
dannede Forspandet, ikke overanstrengt, m en kunde, efter Tscher-
nings Udsagn , »have udho ld t en saadan Transport U ger i Rad« .
D en næststørste K lokke »Søndagsklokken« var opr indelig ogsaa
et Værk a f Søren Hornhaver, som støbte den paa Frederiksværk i
1827, m en den er i s^n nuværende Skikkelse en Om støbn ing fra
Anker Heegaards E tablissement i Frederiksværk 1876. D en bærer
en latinsk Indskrift, som hypp igt træffes paa m iddela lderlige K lok
ker, og som her altsaa er en Efterligning : Laudo deum , p lebem voco
congrego clerum (Jeg priser Gud, kalder Folket, sam ler Præsteska
bet). D en tredie K lokke, »M iddagsklokken«, taler ogsaa L atin og
siger: Ære være Gud i det Høje. Friderich H o ltzm ann i K øb enhavn
gjorde m ig i Aaret 1699«. D esuden bærer den Christian den Fem tes
Brystbillede og Navnetræk. Efter sin D a ter ing skulde den altsaa,
hvis den a ltid har haft sin Plads i V or Frues K irketaarn , været
sluppet uskadt gennem ikke m indre end to Ødelæggelser, baade
Branden i 1728 og i 1807, m en det er i sig selv højst usandsyn ligt
og strider mod , hvad der direkte siges. D en m aa være komm et an
detsteds fra efter 1807 ligesom den fjerde K lokke: N ik lokken. D en
hørte oprindelig hjemme i Antvorskov Klosterkirke, m en da denne
b lev nedbrudt i 1774, blev Klokkerne foreløbig bevaret ved S lo ttet
og saa a f en senere Ejer, Konferensraad Bruun, skænket til Frue Kirke.
D a man m od tog »den goddæd ige Opmærksomhed«, var man ikke
klar over, om K lokken kunde bruges, som den var, eller om den m aatte
omstøbes sammen med det M eta l, der var bevaret a f de forrige
Klokker, m en det viste sig dog snart, at m an ikke b ehøvede at for
andre noget ved den. Som den eneste m iddela lderlige K lokke i det
nuværende K øbenhavn gør den stadig T jeneste i sin gam le Skikkelse.
2 2