KøbenhavnsGamleKirker

b lev Frue Taarn antændt a f en congrevesk Brandraket og Lørdag

M orgen den 5. K l. 43/4 styrtede Spiret ned. En sam tid ig Beretn ing ,

som skyldes Præsten ude paa Frederiksberg, fortæller, at d engang

Bombardem en tet begynd te, var der næppe gaae t en T im e , førend

man saa Ildløs, »hvorved F jenden gav et forskrækkeligt Hurra-

Skraal a f sig, skønt dog ikke nær saa fælt, som da de fik den cann i-

balske G læde at se Guds Hus antændes og styrte for deres Brand

redskaber«.

D a Spiret faldt, bredte Ilden sig til selve K irken og trængte h elt

ned i de aabne Begravelser i Koret og paa K irkegu lvet, — »i G ra 

ven e de Dødes Been fortæres« — og øde lagde a lt Inven taret, saa

at A lteret og »alle hellige Kar var nedknuste, sp littede, end ej at

kende i sørgelige Spor«.

D a Frederik den Sjette første Gang saa K irken efter Ø d e læ gge l

sen, bød han »hastigbestem t og m ed fast Beslu tn ing«, at Landets

Hovedkirke igen skulde rejses, og ved Nytaarstid 1808 b lev det

overdraget Arkitekten C. F. Hansen at udarbejde P laner og O ver 

slag til den bedste og mest hensigtsmæssige Istandsættelse.

Selve Bygn ingen havde ikke taget større Skade, end at den kunde

være b levet sat i S tand , som den var før, m en da C. F. H ansen an 

førte, at det v ilde have visse Fordele at dekorere K irken i en ny

Smag , »eller rettere sagt, den gam le græske og romerske Smag«,

fik han a f K ongen T illade lse til frit at væ lge den arkitektoniske

Stil, som han fandt mest ædel og passende. I L øb e t a f et Par Aar

havd e han Planerne rede, og i M id ten a f 1811 tog m an fat paa

Arbejdet m ed K irkebygn ingen , m en foreløb igt gik det dog kun

langsom t fremad. V ed Reformationsfesten 1817 ønskede K ong en

im id lertid at fejre H ø jtideligheden ved at ned lægge Grundstenen

til K irkens A lter, og Bygn ingen m aatte derfor til den T id være under

T a g og dens indre og ydre Form i det m indste an tydet. V ed en

1 8