Previous Page  19 / 316 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 316 Next Page
Page Background

disse nye Tiders Smag«. T egn ingen til den genrejste K irke skyldtes

Joa ch im Frederik Ramus, Professor i M atem atik og M ed lem a f

K omm issionen til Kirkens Opførelse, der lod M idtsk ibet og S ide­

skibene være a f samme Højde, saa at de dannede en K irkehal,

og yderligere føjede hertil to lavere Sideskibe. Grundstenen blev

ned lag t i 1731 og K irken indv iet den 30. April 1738, uden at den

dog paa dette T idspunkt endnu var helt færdig. Taarnet var under

Opførelsen to Gange styrtet sammen , og først i 1739 var det muret

saa højt op, at man kunde tænke paa at rejse Spiret. V incen ts

Lerche, der ogsaa sad i Komm issionen , fik i 1740 kongelig G od ­

kendelse a f sit Udkast til et Spir — i V irkeligheden var det en nær-

gaaende K op i a f et Projekt til St. Martins Kirke i London — og

selvom Arbejdet ved hans D ød blev overdraget til G enera lbygm e­

steren Laurids Thurah , blev det dog hans Plan, som udførtes i H o ­

vedtrækkene. D en 5. D ecember 1744 blev »Spirets Ornamenter, som

var to Knapper, 3 Kroner og 1 Fløj opsat«, og derefter holdt K obb er ­

smedemesteren, som stod i den mellem ste Krone, en Ta le , hvori

han paakaldte Guds Beskærmelse over K irken og Kongen . Herpaa

lod Trompeter og Pauker sig igen høre og den kongelige Skaal b lev

uddrukket under e t : V iv a t ! Længe leve vores allernaad igste Arve-

konge og Herre, K ong Christian den S je tte ! O g saa blev »det ganske

kongelige Herskabs Skaaler, hver især, uddrukket a f Kobbersm ede­

svendene, som arbejdede paa Taarnet, under et »V iva t, Længe

leve«-Skrig, og Paukers og Trompeters Lyd , som varede ind til

Mørkningen , da dette blev fuldendt, den A llerhøjeste ske evig Ære,

uden nogen Skade.« D e t F lyveb lad , som i denne An ledn ing blev

trykt, fortæller desuden, at hele Højden a f Taarn og Spir var

387 Fod, saa at Thurah med god Grund kunde tale »om det her­

lige Taarn , der er det højeste i Staden, langt over alle de øvrige,

og som rækker sit Spir op til Skyerne«.

l 5