14 / 316
hvad Forsmædelse, Forhaanelse og Skældsord de gav K ann ikerne ,
V ikarerne og andre fattige Præstemænd er lang t at sige af.« Byg
n ingen led derimod ingen Skade og, naar und tages, at d e r i 1613
b lev rejst et nyt, ligeledes kobberdækket Spir, som har haft samm e
Højde som det nuværende Raadhustaarn , har K irken staaet i sin
gam le Skikkelse lige til Branden 1728.
Længe har det dog ikke varet, før det Indre atter var udsmykket,
om end paa en anden M aade end i den katolske T id . K irken b lev den
ypperste i R ige t, her b lev K ong ern e— ind til Enevæ ldens Ind føre lse—
kronede og salvede m ed stor Pragt, her b lev og b liver B iskop
perne indv iet til deres Embede, herfra angives R eg lern e for Guds
tjenestens Former. D e t sidste fik sit Udtryk i et Brev, som Frederik
den A nd en i 1577 skrev til Un iversitetet, K øbenhavn s Borgmestre
og R aad sam t Kirkeværgerne for Frue K irke. D a der fand t m egen
U skikkelighed S ted i K irken , ide t M ands- og Kv indepersoner
m ange Steder stod i Stol samm en , skulde der m ed det første træffes
en anden O rdn ing m ed Stolestaderne, saa at Mændene kom til
at staa for sig paa den ene og K v inderne paa den anden S ide.
D enn e K irke var nem lig , siges det udtrykkeligt, saa god t som H o
vedkirken her i Landet, saa at der burde holdes særlig god O rden
i den , for at andre kunde rette sig derefter.
Forlængst er det Inven tar, som i det 16. og 17. A arhundrede
smykkede K irkerummet, gaae t tab t og kun a f Beskrivelser kender
v i »den m eget forgyldte, kostelige og høj berømm eligt udskaarne
A ltertav le og Kor m ed stafferede Pulpiturer«, den kostelig forgyldte
og udskaarne Prædikestol, Messingfonten, Orgelværket og H væ l
vingernes Malerier. H vad Branden i 1728 skaanede, var kun lidet,
og det b lev øde lag t sammen m ed det nytilkomne 18. Aarhundredes
Udstyr ved Begivenhederne i 1807. Ogsaa a f den V r imm e l a f kost
bare og prangende Gravmæler, som fy ldte Væ gge og Piller, og a f
1 0