Previous Page  16 / 316 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 316 Next Page
Page Background

de m ange Sten, som dækkede Gu lvet, — en stor Part a f R igets

bedste Mænd havde va lg t deres sidste H v ilested i denne K irke —

er der kun bevaret ganske faa Rester og som oftest kun i smaa og

uanselige Brudstykker. N og le faa L igk isteplader b lev opsam let i

1813, da man ryddede de murede Begravelser under K oret nær ved

A lteret, og foreløbig indsend t til O ldsagskomm issionen , hvorfra de

senere b lev afgivet til K irken og ophængt i den nordre S idegang .

D en ene er over Kongens Kansler Christian Friis til Borreby, som

døde i sit 60. Aar paa H erredagen i »Opslog« (Oslo) den 29. J u li

1616, den anden er over hans Hustru M ette H ardenberg , der døde

Aaret efter. Et Vaabenskjold m ed R osenkran s-V aabenet og 1575

stammer vistnok fra R igshovm ester Peder Oxes K iste, en Indskrift­

p lade fortæller om Christoffer Valkendorf, der styrede R igets

Pengevæsen under Frederik II. og i Christian IV .s første Aar, og

som m ed Iver tog sig a f Stadens Trivsel og Udsm ykn ing , et V a a b en ­

skjold m inder om den danske Arkæologis Grundlægger, Sam leren

og Lægen O le Worm, død 1654, hvis Kunstkamm er gik over til

K ong en og b lev Spiren til vore Museer. I Muren er indsat en m o ­

derne P lade og bag ved den en lille B lykapsel m ed R ester a f Sø ­

helten Cort Sivertsen Adeler, om trent paa det Sted , hvor hans Sar­

kofag og M onum en t havde deres Plads før Øde læ gge lsen 1807. En

Sten er b levet bevaret næsten uskadt og bærer en latinsk Indskrift

over Jørgen W ind , som døde den 17. J u li 1644 i K øb enhavn a f et

Skud, han hk i K am pen ved K o lbergerheide, hvor »han m and e lig

som en god og redelig Patriot og R igens fornemm e Adm ira l for sit

Fædrelands tro og oprigtig T jeneste godv illig udøste sit B lod og

berømm eligen end te sit Liv«. Hans og hans Hustru Ingeborg U lf-

stands seksten Anevaaben smykker R amm en omkring Indskriften.

A f de m ange Adelsgravmæ ler er der iøvrigt kun bevaret Brud­

stykker — det betydeligste er et R e lie f a f en R ytterfæg tn ing fra

1 2