KøbenhavnsGamleKirker

slagermester ved Holmen, han giordte Begyndelsen med sin Reeb-

slagerbane MDGCXL og fuldfordte samme M D C CX LV I , han ind

rettede sit Skibsbyggerværf M DCCL IX , døde den X III. Augusti

MDGGLXX IV . Hans utrettelige Flittighed skaffede hammindre Rig

dom end hans Ædelmodighed og Godgiørenhed rejste ham et Monu

ment meere varigt og mindre tvetydigt end det saa ofte misbrugte

Marmor«. Og over hans Hustru:»Anna Pattridge, fod i New Port paa

EilandetWight den X II. NovemberMDCGX II, hun kom i Ægteskab

Aar M D C CXX X I med Peter Appleby Reebslagermester ved Hol

men, hun blev i samme Moder til fiire Sønner og toe Døttre, hvoraf

hun fulgte toe Sønner og een Datter i Evigheden den X X I I . Martii

MDCCLX III. Hendes fornuftige Husholdning og Gudsfrygt gav

hende Evne og Hierte til Folsomhed og Hielpsomhed for den nodliden-

des Trang og Ret til at blive begrædet af fleere end af hendes egne.«

Fra gammel Tid havde det været stærkt eftertragtet — baade af

religiøse og sociale Grunde — at faa sit sidste Hvilested saa nær ved

Kirken som muligt, helst indenfor dens Mure og allerhelst naar det

kunde blive i Koret foran Alteret. Slægt efter Slægt blev begravet

under Kirkegulvet, men da Pladsen jo var begrænset, var Grav

freden ikke sikret for længere Tid og de fromme Ønsker paa Grav

skrifterne om at hvile i Fred til den store Dag blev ikke altid re

spekterede af Efterkommerne. Man kom derfor ind paa at bygge

særlige Gravkapeller ved Kirkerne eller man indrettede Grav

hvælvinger under Kirkegulvet, hvor man — mod en Afgift til Kir

ken — kunde være sikker paa at faa Lov til at ligge uforstyrret.

Sundhedshensyn skænkede man ikke en Tanke. Dog begyndte der

i det 18. Aarhundrede at ske en Ændring i disse Tilstande, Begra

velser i Kirkerne blev forbudt, de indenbyes Kirkegaarde blev ned

lagt og Standspersoner, som ellers vilde være blevet bisat i Kirkerne,

bestemte, at de for at bryde med de gamle Forestillinger skulde be-

2 5 8