264 / 316
indenfor Kirkemurene. Ved Christianskirken fandt man imidlertid en
Løsning, som baade tilfredsstillede den gamle og den nyereAnskuelse,
idet man anlagde en Krypt, som nok hørte til Kirken, men dog ikke
var i direkte Forbindelse med det Rum, hvor Menigheden samledes.
I Stedet for en Række Gravkamre, som var gravet ned i Kirkegulvet
efter gammeldags Skik og Brug, lagde man under hele Kirken een
stor Gravkælder og gav den sin egen Indgang, een i hver af Bygnin
gens Smalsider. Gennem Gitterdørene her og gennem tilgitrede Vin
duer i Kirkens Sokkel kan baade Lys og Luft faa Adgang til Rum
met. Samtiden nævnte da ogsaa denne Ordning som noget, denne
Kirke havde forud for andre Kirker, hvor »de Levendes Forsamling
i Kirken ej forulejliges af de i Kirken Begravedes Dunster«, og fandt,
at »Begravelserne i Hvælvingerne underneden var lige saa højtide
lige for det følende Menneske som lukrative for Kirkens Oekonom«.
A f de mange Begravelser baade i særlige Kapeller og under
Kryptens Gulv skal vi her kun nævne den berømteste, Historikeren
Peter Frederik Suhms Monument. Det bestaar af tre Marmorkister,
af hvilke den midterste er den højeste og af hvid italiensk Marmor,
medens de to flankerende Kister er af sort brabantsk Marmor.
Epitafiet, der var rejst over Kisternes Hovedende, er, som nævnt,
senere flyttet op ved Indgangen til Kirken. I den midterste af K i
sterne hviler Suhms eneste, tidligt afdøde Søn Ulrik Frederik, i de
to andre Suhm selv og hans første Hustru. Monumentet er udført
af Weidenhaupt.
A fJohannes Wiedewelt findes der ogsaa et Arbejde her (fra 1783),
en Dobbeltsarkofag af norsk Marmor med Indskrifttavle og Vaa-
benskjold bestilt af Kommandør Hans Georg Krog til sig selv og
sin i 1782 afdøde Hustru.
Efterhaanden blev der mindre og mindre Brug for Kirken, idet
de tyske Familier blev fordanskede, og den holstenske Del af Ho
2 6 0