58 / 316
at denne R ettigh ed maa have været a f ikke ringe B etydn ing for
Helligaandsk losterets Økonom i. D esuden tilflød der det nye K lo
ster m ange Gaver. Enkedronn ing D oro thea skænkede saa m eget
Jordegods til Hosp ita let, at der a f dets Ind tægter kunde holdes tolv
fattige, syge Mennesker, »som ej længere føre eller mæg tige var end at
ligge paa Sengene,« og skikkes dem deres U nd erho ld m ed M ad ,
01
,
Seng, Ild , K læder, Sko og Personer til at tage vare paa dem . En Raad-
mand og Skræder Bernt H ackenberg gav en Gaard , m od at der blev
holdt en dag lig Messe i Sanct A nne K ap e l i K losteret, og skæn
kede dertil to blaa Messehagler, den ene a f F løjl, den anden a f Silke.
Længe kom K losteret dog ikke til at bestaa. I August 1530 b ev il
gede K ong Frederik I. efter Borgmesters og R aads Begæring, at
Helliggejsthuset igen b lev til et H osp ita l, som det var stiftet til, og
at Byens Øvrighed indsatte en Forstander, m edens fire Borgere
valgtes til at føre T ilsyn . K losteret var herm ed b levet reformeret,
m en ogsaa K irken kom i det samm e Aar til at sp ille en R o lle i det
aandelige Røre. Borgerne i V or Frue Sogn havde ønsket, at Præ
sten Hr. Mads m aa tte prædike for dem paa Dansk i V or Frue Kirke,
m en det v ilde Biskop J oa ch im R ønnov ikke tillade; Messer og anden
Gudstjeneste skulde holdes her som h id ind til, »for at det latinske
M aa l ikke skulde komm e i Fa ld og Forsømmelse«. D er im od vilde
han indrømm e dem Graabrødre- eller H e lliggejst K irke til Sogne
kirke, hvor de kunde indrette deres Gudstjeneste, som de v ilde , dog
saaledes, at deres Prædikanter prædikede retsind igt og dog straf
fede Synd og Ondskab. U nd er H erredagen i J u li 1530 var K irken en
T id M id tpunk tet for de evangeliske Prædikanters V irksomhed , idet
de her under stor T ilstrømn ing to Gange hver D a g skiftedes til at
prædike over de 43 Artikler, hvori de havde fremsat de vigtigste
a f deres nye Lærdomme.
Faa Aar senere, i 1537, da R eform a tionen var gennem ført, blev
54