KøbenhavnsGamleKirker

K irken Sognekirke i Stedet for den nedrevne Sanct C lem ens, m e 

dens K losterbygn ingerne foreløbig vedb lev at anvendes som H o sp i

tal. Paa Christian IV .s T id blev de indrettet til T ug t- og Børnehus

for »u lyd ige Drenge- og Kvindepersoner« , som b lev indsat her for

at lære adskillige gode Haandværk , m en da Hans Majestæt mær

kede, at det ikke v ilde gaa efter hans ve lm en te Forsæt, fa ldt hans

S ind derfra, og T ug t- og Børnehuset blev opg ivet. I 1651 blev

K lostrets Vestfløj, det nuværende K omm un eb ib lio tek , indv iet

til Begravelseskapel, og den fø lgende Sommer b lev det første

L ig begravet her. Sam tid ig forsvandt Nordfløjen og det meste

a f Østfløjen med Und tage lse af, hvad der staar bevaret i Sakri

stiet, saa at det kun er sparsomme Rester, der er levn et a f Chri-

stiern I.s Anlæg.

Hvor de to Klosterfløje havde staaet, b lev der nu indrettet en

K irkegaard og over Porten indsat en T av le m ed fø lgende Indskrift:

»Dér Hans Nansen var Borgmester, Mester Anders H ansen Sogne

præst her til M en igheden , N iels H ansen , Peder Pedersen, J a cob A n 

dersen, H erm an Svendsen, Hendrik Isachsen Raadmænd , Christen

Jen sen Bech og Laurits M ichelsen Kirkens Forstandere, a lle i denne

H elligaands Sogne residerende, er denne m ege t hæderlige og ynd e 

lige Sted Kirken til Forvidelse, Z irat og Gavn og m ange Guds

Børns Legemers hæderlige Hv ilested og Sovekamm er ved Kirkens

M iddel købt og tilforhandlet.«

K irken selv, der dannede Sydfløjen i det gam le K loster, havde

paa det nærmeste samme Grundplan som den nuværende Bygn ing,

m en Koret var højere, svarende til Hovedsk ibet, og S ideskibene

lavere end nu. Efter R eformationen fik K irken adskillige T ilb yg 

ninger. Paa Nordsiden lod Kristoffer V a lk endo r f i 1582 opsætte

Taarnet og gav dertil baade Penn inge, Kalk og Sten, og paa Syd 

siden bekostede R aadm and Thom as Lorck 1612 den Portal, som