KøbenhavnsGamleKirker

Bevægelighed og Blødhed«, som han ikke havde ventet sig i det

grove, stive Træ.

I Opbygningen af Tavlen har Abel Schrøder endnu bevaret noget

af den arkitektoniske Inddeling, som prægede Renæssancealter

tavlerne fra omkring 1600, men, som C. A. Jensen har sagt, »Søj

lerne er vredne og snoede, Fodstykker og Gesimser brudte, Listerne

flammede og bølgede, og over hele Værket breder sig den bruskede

og laskede Ornamentik. Den overbroderer alle de arkitektoniske

Led, lægger sig om Søjlerne, opløser Gesimser og Fodstykker, snor

sig om de figurvrimlende Relieffer og trækker de skrutryggede Sta

tuer med ind i en Hvirveldans af Øreflipslyng. Der er Vinranker,

Frugtklaser og Guirlander; der er forvredne Muslingskaller; der er

Sneglehuse, hvoraf Kvindelegemer voxer op, musicerende Engle

børn og Kerubhoveder, men især er der Vrængemasker i alle For

mater og Arter; overalt, paa de mærkeligste Maader, løber Øre

flipslyngene sammen til et Par tomme Øjenhuller og en fladtrykt

Næse over en gabende Mund. Selve Figurerne følger Ornamenter

nes Exempel. De er stundom godt karakteriserede, og altid er de i

livlig Bevægelse, gestikulerende og talende; selv Enkeltstatuerne sy

nes aldrig isolerede, men giver sig i Disput med hinanden eller føl

ger, som paa Holmens Kirkes Alter, med spændt Opmærksomhed

Korsfæstelsesscenen.« Figurreliefferne er anbragt over hinanden i

Tavlens Midtparti og fremstiller Begivenhederne fra Kristi Lidelses

historie indtil Dommedag. Forneden, ligeover Alterbordet, ses Nad

verens Indstiftelse, og i Indramningen foroven en Gruppe af Kri-

stus i Gethsemane og de tre sovende Apostle. I Storfeltet følger der

efter Kristi Død paa Golgata mellem de to Røvere, omgivet af en

Vrimmel af Figurer: Soldaterne der kaster Lod om Kjortelen, Yp

perstepræsten, Maria og Johannes, Ryttere, og knælende og til

bedende Skikkelser, og efter gammel Skik er de gode anbragt paa