KøbenhavnsGamleKirker

behøver at betyde andet end en Form for Datering — men det er i

saa Fald værd at gøre opmærksom paa, at Kirkebogen for den

28. April 1647 indeholder en Notits om, at Mads Hansøns og Anna

Nielsdatters Søn Christian Frederik den Dag blev holdt over Daa

ben og at Christianus Quartus var blandt Fadderne. Fonten er i

den nyeste Tid kommet til Ære og Værdighed igen, efter at den i

1760 var blevet kasseret til Fordel for en Font af italiensk Marmor

(af Billedhuggeren C. F. Stanley), der atter maatte vige et Arbejde

af Sandsten og sort Marmor, som nogle Medlemmer af Menigheden

skænkede til Kirken ved Istandsættelsen 1873. ^en var tegnet af

Arkitekt Fenger og prydet med Relieffer af Tro, Haab og Kær

lighed, udførte af Billedhugger Evens.

I Frederik den Tredies Tid fortsattes Udsmykningen af Kirkens

Indre, idet Koret i 1658 blev prydet med Panel og forskellige Vel

gørere sørgede for, at der kom en bedre Belysning ved Gudstjene

sterne. Kirkeforstander Niels Olufsen lod saaledes i 1656 forfær

dige en Lysekrone i Hamborg; Hofslagter Hans Hermansen og

Hustru skænkede i 1657 en anden Krone i Form af en Havfrue;

»Kongelig Majestæts Skipperlaug« forærede i 1659 »udi Kiøben-

haffns Beleiring« 500 Rigsdaler til en tredie Lysekrone; Kirkens

Forstander Gabriel Jacobsen bestemte ved et Gavebrev, som han

udstedte Juleaften 1659, at han til Tak, fordi han var blevet bevaret

»i denne haarde Belejring«, vilde skænke en tiarmet Krone »dette

Herrens Hus til Prydelse«, og endelig gav Raadmand Morten Mik

kelsen en Lysekrone i 1665. A f disse fem Kroner er dog nu kun

Niels Olufsens og Gabriel Jacobsens bevarede. Men vigtigere er,

at Kirken ved den samme Tid, i 1661 og 1662, fik sin rigeste Ud

smykning gennem den nye Altertavles og Prædikestols overdaadige

Billedskærerarbej der.

Begge Værker skyldes den samme Mester og fortjener i høj Grad