90 / 316
opsættes, medens Christian den Fjerdes Navnetræk skulde anbrin
ges i hver af de fire Fløje, og Frugter og Engle ellers indføjes i De
korationens ovale Felter. Arbejdet skulde være fast, godt og udadle
ligt, og fandtes der nogen Mangel ved det i Løbet af de ti første
Aar, skulde Mestrene istandsætte det paa deres egen Bekostning.
Med god Samvittighed kunde de imidlertid aflevere deres Ar
bejde og modtage Betalingen derfor, thi først i 1828— 29 og atter
et Hundredaar herefter har Loftet maattet underkastes større
Istandsættelser.
Ved forskellige Lejligheder er Kirkens Indre og Ydre blevet
ændret, men i Hovedsagen staar Bygningen dog i sin gamle Stand,
selvom navnlig Restaureringen i 1871— 73 har føjet enkelte Ting
til. Det gælder saaledes selve Hovedportalen, som oprindelig slet
ikke hørte hjemme her, men var anbragt foran Roskilde Dom-
kirkes Vestfacade, hvor den var blevet opført, samtidig med at de
to slanke Spir blev sat paa Taarnene. Da man imidlertid ved Dom
kirkens Istandsættelse omkring 1870 ønskede at føre Vestpartiet
tilbage til sin gamle Skikkelse, mente man det nødvendigt at op
føre en ny Indgang i romansk Stil og lod derfor Kongeporten
nedtage. Ved Holmens Kirkes Istandsættelse frembød der sig
umiddelbart en passende Plads til Portalens Genrejsning, idet den
praktisk talt var fra samme Tid som Opførelsen af Korskirken og
derfor med en vis Ret kunde stilles sammen med den. A f Dom
kirkens Regnskaber erfarer vi, at den skyldes Stenhuggeren Gert
Borckman, som i 1635 hk Betaling for den.
Ogsaa paa anden Maade søgte man at faa Kirkens Præg af at
høre hjemme i Christian den Fjerdes Stil yderligere understreget,
idet man lod den oprindelige gule Overkalkning, som havde skjult
de forskellige Øgninger i Murværket, vige for en Efterligning af den
Materialesammensætning, som kendetegner Kongens andre Byg-
8 6