88 / 316
Biskop Hans Resen den 5. September 1619 kunde foretage Ind
vielsen. Ud mod Kanalen laa som Nabo til Ankersmedien en højere
Bygning, hvori der forneden var indrettet en Toldbod, medens det
øvre Stokværk blev brugt til Navigationsskole, men foreløbig blev
kun selve den gamle Smedie inddraget til gudstjenestelig Brug.
A f Rentemesterregnskaberne fremgaar det, at »den nye Kirke for
Holmen« fik baade Altertavle og Prædikestol, Døbefont og Stole
værk, medens to Klokker blev ophængt i et lille Spir over den
østre Gavl, men kun den ene af Klokkerne er bevaret til vore Dage;
det øvrige er i Tidens Løb blevet afløst af andet og mere pragtfuldt
Inventar. Det varede nemlig ikke mange Aar, førend det blev nød
vendigt at udvide Kirken, og dermed maatte ogsaa den indre Ud
smykning fornyes. Under Ledelse af den kongelige Bygmester
Leonhard Blasius gennemgik Kirken i Aarene 1641— 1643 en
næsten fuldstændig Ombygning, hvorved den fik det væsentligste
af sin nuværende Skikkelse. »Det store Hus over Toldboden« blev
inddraget og danner nu Koret, men som Følge heraf maatte man
forhøje det gamle Kirkerums Mure, saa at de kom op i samme
Højde som det nye Korparti, og endelig blev Kirken omdannet til
en Korskirke, idet der blev bygget to Tværfløje til det oprindelige
Langhus. Klokkespiret blev ved samme Lejlighed flyttet hen over
Korsskæringen. Om Forandringerne i det indre fortæller en Ind
skrift paa Bagsiden af Alteret, at Kirken ved Ombygningen blev
beprydet med Pulpiturer rundt om samt med Stole og Dønnike-
værk (d. v. s. Stukkaturarbejde), men hvem der var Mestre herfor
oplyses ikke. Det fremgaar imidlertid af de bevarede Kontrakter,
at f. Eks. Udsmykningen af Træhvælvet med Kalksniderarbejde
skyldes to Dønnikere, Johan Hornbostel og Valentin Jeger, som
forpligtede sig til at udføre det paa samme Maade som Loftet i
Gliikstadt Slotskirke. I Korsskæringen skulde det kongelige Vaaben
8 4