86 / 316
ligesom Englændernes Kugler i 1807 ikke voldte den nævneværdig
Fortræd. Istandsættelser har ganske vist ændret noget af dens op
rindelige Præg, men alligevel staar Kirken med sine rige Snitvær
ker og mange Gravmæler som det eneste Minde om, hvorledes
Hovedstadens Kirkerum var udsmykkede i det 17. Aarhundrede.
Paa Bremerholmen, som omtrent laa dér, hvor den vestlige Del
af det nuværende Gammelholmkvarter strækker sig, var der paa
Christian den Tredies Tid blevet indrettet et Skibsbyggeri og til
dette blev der i Aarene 1562— 63 opført en Ankersmedie af den
kongelige Bygmester Peter de Duncker. Ved Christian den Fjerdes
Udvidelser af Københavns Befæstning kom Ankersmedien til at
ligge indenfor Forsvarslinien og samtidig blev der ved Opfyldnings
arbejder skaffet nye Byggepladser, hvor Kongen lod de saakaldte
Skipperboder opføre. Her, i Kvarteret Dybensgade-Laxegade-
Hummergade-Admiralgade-Holmenskanal, blev der »af Grunden
opmuret skønne Huse til Holmens Skippere, Styrmænd, Højbaads-
mænd og andre af Hans Majestæts Skibsofficerer« og, praktisk som
Kongen var, fik han gennemført, at de nye Gader og Huse fik
Navne og Numre, idet der »paa hvert Hjørnehus var antegnet og
opslaget, hvad hver Gade kaldtes«. For den øvrige Bys Vedkom
mende blev denne Foranstaltning først iværksat langt senere og
Skipperboderne blev derfor i daglig Tale ofte kun benævnet:
Numrene.
I 1617 blev der udstedt et kongeligt Brev til Skibsfolkene om, at
de for Fremtiden skulde have deres egen Kirke, som de skulde søge
til, og samtidig blev »det Hus, som holdtes Maaltid udi« paa Hol
men indrettet til Gudstjeneste.
Kort Tid efter bestemte Kongen imidlertid, at den gamle Anker
smedie skulde omdannes til Kirkerum for Holmens Menighed, og
i Føbet af et Par Aar var Arbejdet saa vidt fremme, at Sjællands
8 2