I BOGHANDLERLÆRE
e r
Magnus Schultz«. Men selvfølgelig var her ogsaa Rivninger;
Bestyrelser valgtes og Bestyrelser styrtedes uden nogen paa?
viselig Grund. En Bestyrelse, som Hans Christian særlig
huskede, bestod af Medhjælperne F. W. Thomsen, Vilh.
Thaning og Carl Schrøder, den holdt nemlig nogle Møder paa
Kvisten i Nybrogade Nr. 22, hvorfra han da maatte forsvinde.
Foreningen bød en fornojelig Rekreation, men en saadan
kunde Hans Christian ogsaa trænge til; ti han arbejdede
strengt. Trods hans Ungdom blev der nemlig betroet ham
meget. ProkuristenJulius Spliid viste ham en ikke ringe Tillid.
Med den i 1844 for Firmaets Penge anlagte Papirfabrik Valde?
marshaab ved Kjøge var det kun gaaet daarligt; Ejeren F. L.
Culmsee havde i 1854 maattet opgive den, saaledes at den
derefter helt faldt Steen & Son til Last. Det gjaldt da bl. A. om
stadig at skaffe faste Kunder til Papiret fra den, og Hans
Christian blev ofte med Prøver under Armen sendt rundt for
at skaffe Kjøbere, hvad det virkelig ikke saa sjældent lykkedes
ham at faa. Men han anstrengte sig ogsaa, og han gjorde det
om muligt i endnu hojere Grad, naar det lagdes i hans Haand
at skaffe Underskrift paa en Vexel til Dækning af et Krav, der
rejstes fra en Side, som ikke kunde afvises. En Opfordring til
ham om i saa Henseende at gjore sit Bedste baade smigrede
og hidsede ham; hans ivrige Natur vilde absolut naa Maalet
og gjorde det da ogsaa som Regel. Han kom herved ind i
Mangt og Meget, der udviklede ham, og saa fik han endelig
endnu et stort Arbejde, der virkede paa samme Maade.
Der var tidligere nu og da blevet rekvireret og leveret
Papirposer fra Forretningen. De vare her som andensteds
blevne klistrede af Personalet. Ordrerne paa denneVare syntes
imidlertid at ville voxe; der behøvedes derfor en rationel
-
39
-




