HCEngelsen

ETABLERING OG BRYLLUP

og Aften blev indtaget ved Pulten i Stuen bagved Butiken

og bestod i et flækket Surbrød med Ost samt en af dem selv

lavet Kop Te eller Kaffe; Middagen var en Ret, langtfra altid

god Mad i Gardergaardens Bagstue paa Vestergade til 18 Sk.

Men Aaret maatte jo, som sagt, ikke give Underskud, hvad

ogsaa med Stolthed gjennemførtes. Først et Stykke ind i 1865

tillod man sig en saadan Luxus som atkjøbe 30 Spisebilletter

hos Restavratør Pfeil for 16 Kr.!

I Forholdet til Puggaard vistes ogsaa stor Energi fra Engel?

sens Side. Omtrent en Uge for de lukkede op, søgte han ham.

»Jeg kommer, Hr. Etatsraad, for at meddele«, sagde han, »at

vi nu have faaet Forretningen i Stand og skulle begynde den

5. April, samt for at bede om Deres Støtte, om at Deres Firma

maa kjøbe hos os.« Sporgsmaalet blev fulgt afen pinlig Tavs?

hed, Puggaard laa ubevægelig paa den lave Divan uden at

sige et Ord, til han endelig spurgte: »Hvad er Firmaet, og

hvor skal Du bo?« Da han havde faaet Svar herpaa, lød det

videre: »Vil Du saa komme med et halvthundrede Adresse?

kort, naar Du faar dem.« Dermed var Besøget forbi, og da

Engelsen den 4. April leverede ham Adressekortene, lød de

eneste Ord, han hørte fra Etatsraadens Mund: »Læg dem

dér!« Sindet var imidlertid ikke saa barskt som Ordene. Mulig?

vis har den unge Mands Energi vakt Minder hos ham fra hans

egen Ungdom, og Faktum er, at han ganske kraftigt gjorde

Sit til at støtte den begyndte selvstændige Virksomhed. Den

6. April indfandt han sig i Butiken i sin side, graa Dragt og

med sin Knortekjæp i Haanden.

Efter at have set sig om sagde han til Hans Christian: »Vil

Du give mig et Glas Vand.« Det drak han, ogderpaalød det:

»Tag Din Hat og følg mig, saa skal jeg anbefale Dig til Suhr.«