HCEngelsen

FORRETNING

dighedsfølelse begyndte at udkomme, sluttede han sig ivrigt

til dem. »Altid var Ibsen med sin tunge Maade at tage Livet

paa min Mand« skriver han senere en Gang. Brand’s Ord:

»Det, som Du er, vær fuldt og helt og ikke stykkevis og

delt« (1866), blev som en Fane for ham, og da »John Gabriel

Borkmann« en Menneskealder ef?

ter udkom, følte han, at han havde

haft lignende Tanker som Bork?

mann, naar denne siger: »De bund?

neMillioner laa der udover Landet,

dybt i Fjeldene, og raabte paa mig,

skreg til mig om Befrielse«.

Og dog er her, selvfølgelig, ikke

Tale om nogen gjennemført Lig?

hed. Borkmann lod sig henrive til

at lægge Haand paa Andres Ejen?

dom; Engelsen havde et levende

Indtryk af, at det kun var ærlig

Flid og nojeseende Paapassenhed,

der bar frem. Borkmann saa ud

over Byen og Landet, det var for Samfundet, han vilde ar?

bejde, det var Samfundet, der skulde trygle ham om at tage

fat igjen; Engelsen svøbte sin egen Forretnings Flig om sig

og saa udelukkende Maalet indenfor den. Han førte sin For?

retnings, sit Firmas Fane, og med dette for Oje er det ganske

ejendommeligt at blive opmærksom paa, at han, der varViljen

her, i lange Tider ikke staar som Medindehaver af Firmaet.

Han bliver det først i 1890, altsaa efter 25 Aars Forløb, kort

for Carl Schrøders Død. Da Firmaet stiftedes, var den unge

Engelsen saa ung, at han ikke kunde komme med. Kun

C. F. SCHRØDER