HCEngelsen

FORRETNING

lerne, der efter hans Mening nedsatte Papirhandlerne til By?

bude, der bragte Pakker om uden Kjendskab til deres Ind?

hold, men ellers følte han sig ikke trykket af Situationen.

Han mente at kunne komme overVanskelighederne ved egen

Hjælp. Hans stærke Energi behøvede ikke Foreningen; han

kunde undvære dens Regler, som endda kunde stanse ham,

hvor han just mente at skulle gaa frem. Trods Opfordringer

meldte han sig ikke ind i den. Han blev først Medlem, efterat

Omstændighederne havde medført, at han personlig fik Ind?

flydelse paa Ordningen af Forholdet mellem Fabrikerne og

Papirhandlerne.

I den første Tid havde Foreningen ikke stor Betydning.

Dens væsentligste Bedrift var Indledningen af en Forhånd?

ling med Kirke? og Undervisningsministeriet angaaende Reg?

lerne for Indkjøb og Salg af Statens Normalpapir. Først da

P. Bjornbak i 1890 efter Axel E. Aamodts Død var bleven

Formand og havde indført selskabelige Sammenkomster, fik

den et voxende Medlemsantal og dermed en voxende Trang

til at faa en Papirordning. Som et Udvalg ved Siden af den

var der opstaaet en saakaldet »Papir?Grossist?Sammenslut?

ning«, og i den træffe vi Engelsen. Han opgav imidlertid ikke

derfor nogen af sine Meninger, og da der en Gang vedtoges

en Prisliste paa forskjellige Kardussorter, med hvilken man

vilde gaa udenom hans Firma, som ikke en Gang fik Under?

retning om den, meldte han sig den 9. Marts 1893 harmfuld

ud. Han fik imidlertid ikke Lov til at staa udenfor. De Ledende

gjorde Undskyldning og erkjendte, at deres Optræden havde

været »baade ubefojet og uberettiget«. Men hvad hjalp det.

»Sammenslutningen« kunde af andre Grunde ikke holde, og

saa henvendte i November s. A. 21 Firmaer sig med en Skri?