HCEngelsen

FAMILIE

sine interessante Memoirer, »Et Liv gjenoplevet

i Erindringen«, fortæller Fru Heiberg om en af

Kjøbenhavns store Kjøbmænd, Grosserer Theo?

dor Suhr, hvorledes han for at gjenrejse Handels?

huset, han efter sin Faders Død var bleven Chef for, opgav

alt Andet og kun levede og aandede for Opnaaelsen af dette

Maal. Han gik ind i Bjerget og spandt Guld i tyve lange Aar.

Han naaede Maalet, gjenvandt Formuen, men Familielivet

om ham visnede. Engelsen vilde ogsaa vinde en Formue, han

spandt ogsaa det ønskede Guld, men her er den Forskjel, at

han gjorde det for derved at blive i Stand til at skabe en Familie

om sig, blive i Stand til at leve i gode og kjærlige Omgivelser.

I sin ensomme og fattige Opvæxt havde han følt en skrigende

Trang i sig efter en Moders Kjærlighed, efter et kjærligt Hjem.

Nu vilde han ved rastløst Arbejde søge at naa den eneste Er?

statning, Livetkunde bringeham i en af ham selvstiftetFamilie,

hos Hustru, Born og Borneborn. Familie stod for ham som et

næsten helligt Begreb.

Og Vorherre var ham god, han gav ham just den Hustru,

han trængte til, hans Kompagnons Søster, Andrea Schrøder,

der sluttede sig til ham i inderlig Kjærlighed og Forstaaelse.

Hjemmet, de flyttede ind i, var kun tarveligt, men hvad gjorde

det? Det gjaldt for dem begge om til enhver Tid kun at bruge,

hvad man havde Raad til. Hjemmet skulde bygges absolut