154 / 654
1 4 4
Smaastykker
Hambroeske Badeanstalter og ført bag om Kirken m el
lem den tilbageværende Del af Kirkegaarden og det før
omtalte Ligkapel ud til Landemærket.
Kirken fik atter Luft og fremtraadte paa ny i sin
smukke Renæssanceskikkelse, der passede saa godt i det
gamle, provinsielle København, men som nu maaske nok
virker lidt tungt i de trange og trykkende Omgivelser.
M. Vogelius
( t ) .
2 . En V o ld ssag i gam le D age.
Den 15. August 1764 KL 3 om Morgenen sad Studiosus
Andreas Morup, Hører ved Broens Skole,1) i sit Loge-
mente i Adelgade, „på venstre Hånd fra Gothersgade og
i det andet Hus, før man kommer til Sølvgade“. Han
havde tilbragt Natten med Studeringer og skulde nu til
at gå til Ro, men først gik han ud i Gadedøren og spurgte
Vægteren, hvad Klokken var. Som han stod der, kun
iført Skjorte, Bukser og Strømper, blev han råbt an af
sin Genbo, Hans Andersen, Spækhøker, der bad ham
komme over et Øjeblik, da han havde noget at spørge
ham om. Nu havde det været fornuftigst af Morup ikke
at indlade sig med Spækhøkeren, der var kendt i hele
Nabolaget som en halvgal og fordrukken Person, der
hundsede Kone og Børn og jævnlig måtte kaldes op på
Rådstuen og sættes i Rette; — men Fristelsen ved Ud
sigten til et Morgen-Traktement var for stærk, og lidt
efter så Vægteren gennem en lille Rude i Døren fra For
stuen ind til Spækhøkerens Stue, at han og Studenten
sad og drak Brændevin, som Pigen havde bragt ind.
Derpå kom Hans Andersen frem med en Bog, som han
„lagde for Morup og begærede hans Forklaring“. Morup
svarede imidlertid undvigende, da han skønnede, at Hen
sigten kun var at få ham til at bestyrke Spækhøkeren
„i hans ugudelige Levemåde i Æ gteskabet“. De kom nu
i „Ordkrig“, og da det tydeligt nok trak op til Hånd-
Efter Raadstuerettens Protokol over Domssager, St. A.
x) Søetatens Skole i Nyboder.