![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0156.jpg)
146
Smaastykker
Underholdning under Sengelejet, samt skadesløse Om
kostninger.
Således dømte Byretten d. 7. Januar 1765, og Dagen
efter indfandt Underfogden sig i Adelgade for at for
kynde Spækhøkeren „den ergangne Dom“. Prokurator
Buus var med og foreviste sin egen Regning, der lød på
40 Rdl. 1 Mrk. Men Hans Andersen var ikke hjemme, og
Konen nægtede at betale — Morup fik holde sig til den,
der havde slaget ham. — Det var nu lettere sagt end
gjort, thi den skyldige var allerede nogen Tid forud i
Fortvivlelse og Fuldskab rømmet hjemmefra og havde
„givet sig under Rytterne“ (ladet sig hverve), vistnok i
en omtåget Forestilling om, at han så hørte under en
anden Jurisdiktion, der kunde fri ham for T iltale. Konen
var så gået op på Rådstuen, hvor Manden jo var vel
kendt, og havde klaget sin Nød. Hvordan Magistraten
har ordnet Mandens Forhold til „Rytterne“, der allerede
på hans Forlangende havde forsøgt at forsegle hans Bo,
er uvist; Resolutionsprotokollen siger kun: „den 24.
September mødte Konen, og
i ndsætt es han i Pe s t
hu s e t “.1)
Der sad han, da Byretsdommen faldt.
Morup fik altså foreløbig ingen Erstatning, og nogen
Tid efter appellerede Hans Andersen til Rådstueretten.
Han var stadig ude i Pesthuset, og hver Gang Sagen kræ
vede hans Nærværelse, måtte han have Konventhusets
Udgangstilladelse. Men sin Sag havde han et vist Held
med. Det lykkedes hans Prokurator, Mons. W indelev, at
få Rådstueretten til at bedømme den betydelig mildere,
end Byretten havde gjort, idet han hævdede, at det
drejede sig om simpelt Slagsmål, „hvor indstævnte Morup
skal være kommen noget tilkort“ ! Ud fra denne Betragt
ning afgøres Sagen med, at Hans Andersen idømmes
Slagsmålsbøde, 9 Rdl., Bartskærs Løn, 10 Rdl., og Sagens
Omkostninger (Rådstuerettens Dom 18/6 1765).
Denne Gang tager Hans Andersen sin T ilflugt til Ma
rinen: han flygter fra Pesthuset og lader sig „anhverve
til Matros“ ! Efter nogle Måneders Omtum len lander han
!) I P esthuset, der lå i Nærheden af Kallebodstrand uden for
Vesterport, hensattes Folk, der ansås for forrykte eller led af
veneriske Sygdomme. Det sorterede under Fattigvæ senets Bestyrelse.