162 / 654
1 5 2
Smaastykker
hjørne og ad Korsgade til Endestationen, der laa om
trent paa Helligkorskirkens Plads. — Nørrebrolinien gik
fra Kongens Nytorv ad Gothersgade, Alleen uden for
Nørrevold, over Peblingedæmningen (nu Dr. Louises
Bro) og Nørrebrogade til Endestationen lidt uden for
St. Stefans Kirke. — Linierne var oprindelig alle enkelt
sporede med Vigespor paa passende Steder — hvor Op
holdene dog kunde blive ret langvarige — og Begrebet
„Stoppesteder“ kendtes ikke; man standsede overalt,
hvor en Passager ønskede at blive optaget eller at stige
ud. — Senerehen kom Forstædernes, Sølvgades og Fal
koneralleens Sporvejsselskaber til.
Undertiden oplivedes Gaderne af Sprøjterne, der fra
de forskellige Brandstationer førtes til en Ildebrand ved
Haandkraft, idet Brandmændene selv maatte trække
dem; et stort Optog af Gadedrenge og andre nysgerrige
fulgte med under Opsangen „Paa’en, paa’en, paa’en
igen — lille Ferdinand Ludvigsen“ — men paa Hjem
turen ændredes sidste Linie til „Nu kommer Nybo’rs
Sprøjte h jem “. — Et sørgeligt, men ikke helt sjældent
Syn var to haandfaste Politibetjente, der kom dragende
hen ad Gaden med „en fuld Mand“ imellem sig, sædvan
ligvis efter Slagsmaal eller Værtshusuorden, efterfulgt
af en Sværm af voksne og Børn. At benytte Droske til
Transporten faldt ingen ind, medmindre „Synderen“ var
ustyrlig eller saa døddrukken, at han hverken kunde
staa eller gaa.
Faste Punkter i Gadefærdselen dannedes af Sælge-
koner, der med smaa Haandvogne havde visse Stade
pladser, som de indtog fra Eftermiddag til ud paa Af
tenen. Saaledes sad der endnu i Firserne hver Søgnedags
Eftermiddag en Kone ved Hjørnet af Østergade og P ile
stræde; hun forhandlede fra sin Vogn bornholmske rø
gede Sild, Frugt og Dagbladet „A ftenposten“, en 2-Øres
Aflægger af de store Ferslewske Blade „Nationaltidende“
og „Dagstelegrafen“. I Kirsebærtiden solgte Konerne
Kirsebær, bundne paa Pinde; nogle forhandlede Lakrids,
Johannesbrød, Sukkerstænger og „B ismarcksklumper“ ;
derimod var de før saa alm indelige Bananer og Ispinde
ganske ukendte. Nogle Steder holdt der smaa Haand
vogne, hvor man for 5 Øre kunde faa et Glas Sodavand