309 / 654
KRIGSMINISTER TSCHERNING OG
KØBENHAVNS BORGERVÆBNING 1848 .
Af K. C. ROCKSTROH ( f ) .
K
øbenhavns Borgervæbning bestod fra gammel Tid af
et Infanterikorps og et Artillerikorps, hvis menige
forrettede et vist Antal Aars P ligttjeneste.1) Da Frederik
den Sjette 1808 reorganiserede den egentlige Hær og
Landeværnet, fik ogsaa Københavns Borgervæbning, der
vel ikke henhørte under Hæren, men dog var en Slags
Appendix til denne, den 1. Juni en længe tiltrængt, fa
stere reglementsbunden Organisation.2) I Lighed med
det alm indelige Landeværn hørte Væbningen under Dan
ske Kancelli og kun i visse egentlig militære Forhold
som Inspiceringer, Bevæbning o. 1. i Krigs- og Fredstid
tillige under den kommanderende General paa Sjælland
samt Generalinspektørerne for Infanteriet og Artilleriet.
Det var endnu indtil 1848 langt overvejende et virke
ligt Borperkorps, da ifølge Reglementet „enhver Borger
[i Alder 20— 50 Aar] og enhver anden Stadens [fast
bosiddende] Indvaaner af borgerlig Stand“, som ikke af
Svagelighed, Embedsstilling m. m. var forhindret, var
pligtig
til Tjeneste i Væbningen. T jenestetiden for de
O I Modsætning til Kongens Livjægerkorps og Kronprinsens
Livkorps, der bestod af frivillige.
2)
J. C. Hedegaards Milt. Forordninger 1806—08, S. 118— 54,
hvortil senere kom yderligere Anordninger, navnlig 1825, 1840 og
1843.