HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Tscherning og Københavns Borgervæbning 1848

til Lidenskabernes Herredømme og Anarki.9) — Jeg til-

raadede dengang straks at beholde Borgervæbningen no 

genlunde i sin hidtilværende Skikkelse, deri optage hele

den nye Tilgang og forynge Officerspersonalet ved at

lade Officererne fremgaa ved en Forbindelse af Valg og

[kgl.] Udnævnelse og kun udnævne dem for en vis Aar-

række. — Da Overpræsidenten bifaldt disse Forslag,

fremsatte jeg dem i de her vedlagte Punkter (se neden

for), hvilke jeg dengang meddelte Overpræsidenten og

personlig forelagde Deres Majestæt i et mundtligt Refe

rat og vandt Deres Majestæts allerhøjeste Bifald. — For

at afdrage den overivrige Del af Befolkningen fra at

trænge sig ind i Borgervæbningen, hvormed denne ikke

kunde være tjent, lod jeg med Deres Majestæts aller

højeste Indvilling sam tidig optage Frivillige i Armeen

og oprette en egen Bataillon10) af saakaldte Frivillige,

hvilke paatoge sig visse T jenstaar“. Herefter beretter

Tscherning udførligt

0111

, hvad han har foretaget for og

med Væbningen indtil 3. August, hvorom senere.

Den 26. Marts havde Tscherning foredraget Kongen

sine Planer med Væbningen og faaet Kongens

mundtlige

Approbation, og samme Dag udarbejdede han et Forslag

— de ovenfor nævnte „Punkter“ — om Væbningens Re

organisation efter Tidens formentlige Krav, og sendte

s. D. Forslaget til Overpræsidenten, der omgaaende

sendte det til Danske Kancelli, som lod det glide videre

til Væbningen. Og allerede den 28. Marts, inden sin Fra-

træden, satte gam le Gonradt Navn under en Udtalelse

om Forslaget. Udtalelsen er formentlig affattet og ren

skrevet af Væbningens Sekretær og Auditør Steen-

9) Se bl. a. N. Neergaard: Under Junigrundloven, I, S. 147 f. En

interessant Udtalelse findes i Johs. Steenstrup: Carl Jacobsen og

hans Fader, 1921, S. 22.

10) 1. Bataillon danske F rivillige oprettedes 1. April, men op

løstes samme Aar, og en stor Del af Mandskabet hvervedes til

Vestindien.