321 / 654
Tscherning og Københavns Borgervæbning 1848
3 1 1
digelser og Forfremmelser.
I Maaneder havde det været
afventet med den største Spænding, thi det var selv fø l
gelig alm indelig bekendt i Væbningen, at det var „paa
Trapperne“. Der var jo her handlet ganske hensynsløst
over for mange af Stadens bedste Mænd (og deres Da
mer) ; det vakte stærk M isstemning mod Tscherning og
gav sig Udslag i, at et betydeligt Antal Officerer
0111
-
gaaende protesterede ved at ansøge
0111
Afsked. Dette
kom Tscherning meget ubelejligt „i disse svære Tider“ ;
han vilde ikke fremsende Ansøgningerne, men bad de
paagældende tage dem tilbage, hvad langt de fleste og-
saa gjorde. En Maaned senere fremkom der imidlertid,
i Forbindelse med Valgsagen, en skarp Klage til Kongen
fra 81 af Væbningens Officerer over den saa sene O f
fentliggørelse.
Det er en Gaade, hvorfor Tscherning saaledes har
trukket det ud. Man kunde forstaa, om han havde ven
tet med sin Indstilling, indtil Valgene havde givet for
nøden Vejledning
0111
Afgang og Forfremmelser, og han
var jo allerede i Maj begyndt at presse paa Væbningen
for at faa Valgene afholdt; men han kan umulig have
tænkt sig, at Valgene skulde kunne medføre Ændrin
ger i en ved kgl. Resolution afgjort Indstilling.
Af den foran citerede store Redegørelse af 3. August
til Kongen fremgaar, at Tscherning har villet trække
det endnu længere ud med Offentliggørelsen; men
da
General Rruhn pressede paa for at faa de til Væbningens
Forøgelse nødvendige Officerer,
da
„nogle for Sagen iv
rige Borgere“ var utaalmodige efter at se den nye Or
ganisation i Kraft, og
da
der endog var dannet en „Væb
nings Komité, som lod til at ville tiltage sig Indflydelse
paa disse Forhold, hvorhos flere egennyttige Planer lod
til at udklækkes i Tidens Fylde“ — havde han set sig
nødt til at offentliggøre den kongelige Resolution.