317 / 654
Tscherning og Københavns Borgervæbning 1848
Disse Bestemmelser,
„Grundbestemmelserne“
for
Væbningens Reorganisation, som Tscherning kaldte dem
i sine mange senere Indlæg herom, indledtes lakonisk
ined Ordene: „Med Hensyn til Kjøbenhavns Borgervæb
ning bestemmes herved følgende“ — hvilket næppe kan
forstaas anderledes, end at de betegnede en endelig Ord
ning. Men da navnlig Pkt. 5 efterhaanden i Væbningen
rejste en mægtig Storm for og imod, og Virkningerne
rakte op i de højeste civile Myndigheder, erklærede
Tscherning Gang paa Gang, at Bestemmelserne kun var
ment som provisoriske, indtil en endelig Ordning kunde
fastslaas. Samtidig klyngede han sig dog fanatisk til, at
Kongen havde godkendt, approberet dem — hvad der
efter alm indelig Opfattelse maatte medføre, at de netop
ikke
var provisoriske.
Kernepunktet i Sagen var im idlertid, at Tscherning
ganske savnede Beføjelse til at gribe saaledes ind i
Væbningens Forhold, thi vel havde Kongen den 22. Marts
resolveret, at „Overbestyrelsen af Alt til Krigsvæsenet
henhørende“14) var overdraget Tscherning, men Køben
havns Borgervæbning henhørte jo ikke under „Krigsvæ
senet“, var en civil Institution.
Den 29. Marts bemyndigede Tscherning Bruhn til at
opfordre frivillige til at melde sig til Tjeneste og ind
rullere dem, enten fuldt ud til Krigsm inisteriets Raa-
dighed, „hvor Faren truer“, eller til Indtræden enten i
Livjægerne eller i det borgerlige Infanteri.15)' Hertil sva
rende trykte Lister blev offentlig frem lagt i Staden og
vandt hurtig en saadan T ilslutning, navnlig i Haandvær-
kerstanden, at Bruhn snart efter kunde begynde en Re
krutskole med omtrent 800 Md., fordelt i to Hold, h en
holdsvis til Morgen- eller Efteriniddagsexercits. Vaaben
14) Kgl. Parolbefaling 23. Marts — den sidste „kongelige“, da
Krigsministeren herefter udstedte Parolerne.
15) Kommandokontorets udg. S. Nr. 1374.