324 / 654
3 1 4
K. C. Rockstroh
gen Ord for Ord, hvad Justitsm in isteriet havde forestil
let.23) Da nu imidlertid samtlige Væbningens Officerer
havde kongelig Udnævnelse,
var he rmed Valgenes B e tyd
ning nærmest reduceret til Nul undtagen fo r Fo rfrem
melse til Underofficer eller Sekond lø jtnan t!
Det maa
have været en dyb Skuffelse for Tscherning.
Dagen efter skrev Justitsm in isteren privat til Gene
raladjudanten, med hvem han forud mundtlig havde
drøftet denne Sag, at han ved den Form, han havde givet
sin Forestilling, havde søgt „at forebygge, at der ikke i
en — om end nok saa væsentlig —- Form fejl“ [af Tscher
ning?] „skulde blive en næsten nødvendig Grund til et
Brud“ [inden for det samlede Ministerium? eller mellem
Kongen og Tscherning?] „som i saa mange Realitets-
spørgsmaal omhyggeligen er undgaaet“. For en Sikker
heds Skyld, sluttede Justitsm in isteren , havde han først
forebragt sin Forestilling i Statsraadet, der var enigt om,
at Sagen blev afgjort paa denne Maade.
Striden om Valgene i Væbningen var altsaa nu naaet
op i de højeste Regioner, var blevet af politisk Betyd
ning. Den 25. August underrettede Ju stitsm in isteriet
korrekt Krigsm inisteriet om Resolutionen af 22., og to
Dage efter lod Krigsm inisteriet Underretningen gaa v i
dere til Væbningen.24)
Generaladjudanten har uden Tvivl noteret Afgørelsen
med T ilfredshed. Den 10. s. M. havde han udvirket et
kongeligt Reskript til Statsraadet (Ministerraadet?) om
at udtale sig, om det ikke maatte anses fornødent, at
skriftlig
kongelig Resolution erhvervedes, før provisori
ske Bestemmelser, der medførte Forandring i de be-
staaende Anordninger, emaneredes gennem et M iniste
rium, selv om Sagen har nydt Hans Majestæts mundtlige
Bifald. Hertil svarede Ministerpræsidenten den 17. s. M.,
23) Generaladjudantens indk. Sager, 1848, II, Nr. 120. Findes
ogsaa i den m ilt. Reskriptsam ling.
24) Væbningens Journal 1844—48, Nr. 469.