329 / 654
Tscherning og Københavns Borgervæbning 1848
nantskandidaturer og Valg af Underofficerer; at gaa
videre med Valg [til de højere Grader], saaledes som
Tscherning forlangte det, ansaa Væbningen for striden
de mod Resolutionen af 22. August, „der aldeles nægter
de provisoriske allerhøjst approberede Valgbestemmelser
Indflydelse paa de ældre Officerer“. Men for at faa en
Afgørelse paa Sagen henstillede Væbningen, at Krigs
m inisteriet anmodede Ju stitsm in isteriet om dettes Skøn
over den kongelige Resolutions „virkelige Mening“ —
eventuelt at sidstnævnte Ministerium indstillede til Kon
gen, at der udstedtes en ny Resolution, der endeligt
kunde afgøre Spørgsmaalet. Der vexledes herefter en
Række vidtløftige Skrivelser mellem Tscherning og
Væbningen herom. Væbningens Skrivelser var affattet
af Steenstrup; de var vel tjenstlig-ærbødige i Formen,
men i Realiteten overlegne og spydige. Blandt meget an
det udtalte Væbningen, „at den Valgmaade, som i sine
Grundtræk havde vunden Hans kongl. Majestæts Bifald,
dog ikke skulde udstrækkes saa vid t“, at de omhandlede
Løjtnanters „Stilling i Borgervæbningen blev afhængig
af de provisorisk anordnede Valgs Udfald, og det skøn
nes ikke rettere, end at de provisoriske Valgbestemmel
ser ikke vilde forblive uden Indflydelse paa hine O ffi
cerer, naar disse Bestemmelser skulde anvendes paa dem,
og deres Forfremmelse skulde betinges af deres Opta
gelse blandt Kandidater efter sket Afstemning ved Val
gene“ ... Sagen interesserer et stort Antal Officerer, der
„formentlig“ deler Væbningens Formening om Forstaa-
elsen af Resolutionen. Med ubegribelig Stædighed holdt
Tscherning stadig fast ved, at Væbningen fuldstændig
misforstod Resolutionen: Dennes sidste Punkt om, at
Valgbestemmelserne ikke skulde have Indflydelse over
for „de nuværende ansatte Officerer, der har faaet kon
gelig Udnævnelse“, var netop efter Tschernings egen T il
skyndelse optaget i Justitsm in isteriets Indstilling, for at