335 / 654
Tscherning og Køhenhavn’s Borgervæbning 1848
al Fredsommelighed disse Valg, der Maaneder igennem
havde vakt saa meget Røre.
Der var frem lagt trykte Lister over de Underofficerer,
Løjtnanter og Kaptajner, der skulde
afgaa
efter seks
Aars Tjeneste, over samtlige
valgbare
Underofficerer og
Løjtnanter o.s.v. og over samtlige Vælgere, fra de m e
nige til Korpscheferne.33) — Det blev en praktisk Prøve
for de kommende politiske Valg, men mere kompliceret
end disse, og de mange trykte Lister kostede en smuk
Sum.
Kort efter indstillede Væbningen til kongelig Resolu
tion nogle Forfremmelser til Kaptajn og Løjtnant, hvor
ved der var taget skyldigt Hensyn til Udfaldet af Val
gene. Indstillingen passerede gennem Krigsministeriet,
der nu, under C. F. Hansens Ledelse, næsten ganske
undlod at beskæftige sig med Væbningens Anliggender.
Dog rettede det Forespørgsel til Væbningen angaaende et
Par Avancementer fra Sekond- til Prem ierløjtnant, som
Væbningen besvarede meget fyndigt med Henvisning til,
at Reglementet af 1808 gav de indstillede Sekondløjt
nanter „ubetinget Ret til at avancere ... efter Ancienni
tet“, hvad Krigsm inisteriet ganske godkendte.
Det kan ikke betvivles, at Tschernings hurtige Ind
griben i Røret i Hovedstaden Dagene omkring 20. Marts
har været paakrævet, og at navnlig Bestemmelsen om, at
Væbningens Befalingsmænd skulde vælges af deres
„Medborgere“, af den alm indelige Borger er blevet mod
taget med stor T ilslutning. Og Tschernings Valgbestein-
melser var saa indviklede, saa fyldt med Kauteler, at
der ikke var Fare for Misbrug. Befalingsmandskorpset
trængte i høj Grad til den Fornyelse med yngre Kræfter,
som Klikevæsen hidtil havde hindret.
Tschernings provisoriske Bestemmelser kom i øvrigt
33) De er meget oplysende og findes i Væbningens Arkiv Pk. 8.