332 / 654
3 2 2
K. C. Rockstroh
rede Tscherning omgaaende, at han ikke saa mindste
Grund til at forhale Gennemførelse af Valgene; han
fandt det endog gavnligt, at Valgmaaden blev prøvet i
Praxis, før det fuldstændige Regulativ for Væbningen
udarbejdedes, og anbefalede, at man snarest tilende
bragte Reformerne, navnlig det vigtigste: Valgene. Dette
vilde være det sikreste Middel til at tilvejebringe En ig
hed i Væbningen. Han havde udarbejdet Valgbestemmel
serne i en Form, der i høj Grad sikrede de styrende Myn
digheders Indflydelse paa Borgervæbningens Befalings
mandskorps — „i højere Grad end i andre Stater, der
have undergaaet den seneste Tids Omvæltninger“. Hvis
man nu standser Udviklingen, vil det sikkert fremkalde
en farlig Gæring. Har Væbningen først faaet et Sæt
yngre Officerer og Underofficerer, udgaaet af den nye
Ansættelsesmaade, vil det styrke Institutionen, og de
ældre vil forventelig underordne sig og opfylde deres
Pligter, „naar de indser, at deres uberettigede Modstand
intet Medhold finder“.31)
Tschernings Skrivelse var særdeles vel affattet, hans
Argumentation rolig og overbevisende, og med fuld Ret
kunde han hævde, at saaledes som Valgbestemmelserne
var affattet, havde Befalingsmændene, navnlig de ældre,
og „Myndighederne“ fuldt tilstrækkelig virkelig Indfly
delse. Ju stitsm in isteriet har herefter tilraadet Kongen i
Overensstemmelse med Tschernings Udtalelser, og der
foretoges ikke videre i Sagen.
Et sidste Forsøg fra Generaladjudantens Side paa at
lægge sig paa tværs af Tschernings Væbningsplaner er
formentlig den udaterede Koncept til „Resolution“ paa
en Betænkning fra Krigsm inisteriet om den „Indflydelse,
som Emanationen af den R igsforsam lingen nu i Udkast
forelagte Anordning om Værnepligts Indførelse vil kunne
31) Kommandokontorets udg. S. 1848, 19. Okt., Nr. 10. 144.