345 / 654
Kastellets Vagtforhold gennem 250 Aar
335
stres som f. Eks. d. 28. Maj 1757, hvor Mønstringen fore
gik paa Slotspladsen og i Ridehuset paa Slottet, maatte
Borgerskabet besætte samtlige Vagter i begge Fæ stn in
ger, medens det til daglig Brug kun besatte Byens Ho
vedvagt.20)
Man havde dengang og helt ned til Midten af det 19.
Aarhundrede den mærkelige Skik, at der skulde ekser
ceres og evoleres med Vagtstyrken nogen Tid, før den
skulde trække op. Den 23. April 1757 hedder det mærke
ligt overbærende, at da den nye Infanteri-Eksercits skal
indføres fra d. 30. d. M. med Vagterne i Kastellet, maa
der ikke, indtil Eksercitsen er lært, ses for nøje paa
Haandgrebene.21)
Tidligere havde Piberne ved Vagtens Optrækning
maattet bære deres Geværer overhængt over Skulderen:
dette blev de fritaget for d. 27. August 17 57.22)
I 1758 var det blevet h en stillet til Kongen at fritage
Stabsofficererne og de ældre Kaptajner for at forrette
Tjeneste som Ronder, saa længe Garnisonen var saa lille,
men det fandt ikke Kongens Bifald, derimod befalede
Kongen personlig d. 22. August Aaret efter, at der kun
skulde udgaa Hoved- og Dagronde under saadanne For
hold.23)
Den 13. Oktober 1763 foreligger der en kgl. Ordre,24)
der er af en saadan Karakter, at man kunde fristes til at
drage den i Tvivl, om den ikke forelaapaa Tryk. Det
hedder deri: „I O fficersvagterne maa ikkefindesVagt
stole, Brikse eller Hvilebænke, endnu mindre Madrasser,
fordi saadanne magelige Sager give Anledning til m e
gen Dovenskab“.
20) Kgl. Res. og Kollbr.
21) Kgl. Res. og Kollbr.
22) Kgl. Res. og Kollbr.
23) Milit. Reskrs. 1758, 196 og 1759, 208.
24) Milit. Reskrs. 1763, 45.