349 / 654
K astellets Vagtforhold gennem 250 Aar
større Behagelighed, men — Hensynet til Munderings
stykkernes bedre Bevaring.32) Allerede i 1740 hedder
det, at naar Mandskabet fik et Sæt nyt Tøj, skulde det
straks anvendes bl. a. ved al Vagt, uagtet intet er saa
ødelæggende for et Sæt nyt Tøj som at blive benyttet til
Vagt.
Vagttjenesten i Kastellet lagde stadig stærkt Beslag
paa Mandskabets Kræfter, saa at Kommandanten efter-
haanden saa sig nødsaget til at indskrænke sine „Vagt
detailler“, i hvert Fald saa meget, at Mandskabet, der
længe havde maattet trække paa Vagt hver anden Dag,
nu kunde nøjes med hver fjerde. Rent galt var det at
vedligeholde Vagtstandarden jævnsides med de store A f
givelser og Udkommandoer, af hvilke flere i vore Dage
vilde have ligget Militæretaten ret fjernt. Her skal blot
eksempelvis nævnes Afgivelser i Anledning af Kvægpest,
til Tallotteriet, til det kgl. Teater og til Flaadens Skibe
og Søetaten i det hele taget. Ofte maatte Styrken saavel
for Befalingsmænd som for Mandskabet suppleres fra
Byens Garnison, saaledes f. Eks. i 1809. Ved saadanne
Lejligheder er det ganske ejendommeligt, at der specielt
for Officerer Gang paa Gang stilles Krav om, at de
maatte være „tilforladelige“.
Som et lille Solstrejf skal anføres, at til Trods for de
store Afgivelser vedblev man dog endnu at fastholde
en smuk gammel — nu for længst desværre bortfaldet
— Skik at udstille en „Fanevagt“ ud for det Sted, vel
som Regel Chefens Kvarter, hvor Afdelingens Fane blev
opbevaret, dog er det mærkeligt, at man intetsteds kan
se, hvorfra denne Post er blevet udstillet.
Hidtil havde hvert Regiment selv medført sine Skil-
derkjoler i et Antal af 14 pr. Regiment; men fra d. 8.
Marts 1814 blev samtlige Skilderkapper henlagt under
Københavns Kommandantskab.83)
32) Milit. Reskrs. 1801— 02, 527.
33) Milit. Reskrs. 1813— 14, 500.