354 / 654
3 4 4
Victor Krohn
Mellem Retræte og Reveille skulde Skildvagterne, med
Undtagelse af Honnørposterne, hvert Kvarter tilraabe
hverandre: „Skildvagt! Giv A g t!“ for at overbevise sig
om, „at de ere muntre og paa deres Poster“. — Ingen
Skildvagt maatte understaa sig i at slaa Tobakspiben ud
af Munden paa nogen, som maatte passere hans Post;
men han skulde advare den paagældende om enten ikke
at nærme sig Posten og Vagten, eller at gemme Piben.
-—- Fra d. 19. Februar 1831 skulde Skildvagten staa paa
Post med paasat Bajonet. — Skildvagten paa Kongens
Bastion, der havde det dobbelte Hverv at holde Folk
borte fra Stubmøllens Vinger, fordi disse naaede om
trent ned til Jorden, og samtidig at holde Øje med de
farlige Forbrydere, der den Gang sad i den nordlige Ende
af Arresthuset, havde i den sidste Anledning en Kasse
Patroner staaende i sit Skilderhus; da Forbryderne i
1854 blev fjernet, blev ogsaa Posten inddraget, saa m e
get mere som den nuværende Mølle i 1848 havde afløst
den sidste Stubmølle. — Som en Kuriositet hedder det,
at naar en Skildvagt ser, at nogen falder gennem Isen,
skal det være ham tilladt at forlade sin Post for at
underrette Vagten d e rom (!); naturligere vilde det have
været, om man havde „tilladt“ ham at foretage Forsøg
paa at redde den druknende. — Posten foran Komman
dantboligen maatte fra Kl. 7 Eft. til Kl. 5 Morgen op
holde sig inde i Gaarden, og hvis Vejret var daarligt,
endog i Forstuen inden for Hoveddøren. — „Da det er
bemærket, at Posterne ved Smedelinien lader civilklædte
Personer passere ind uden Tegn, blot fordi de have Kne
belsbarter og derfor antages for Officerer, saa paalægges
det Skildvagterne at bortvise slige, naar de ikke forevise
de gældende Passertegn“.
Medens man i 1763 havde faaet at vide, hvad der
ikke
maatte findes paa en Vagt, faar man først d. 3. Juni
1832 at vide, hvad der absolut skulde være der til Brug