360 / 654
350
V ictor Krohn
der paa et Vink af Vagtinspektøren udførte tre Musik
numre; derefter fulgte Hovedvagten med 1 Prem ier
eller Sekondløjtnant, 2 Underofficerer, 1 Reservehorn
blæser, 2— 3 Underkorporaler og en Styrke, der varierede
mellem 20 og 30 Mand; Toldbod- og Rosenborgvagten
hver med 1 Underofficer og 9 Mand, for den førstes Ved
kommende tillige med 1 Underkorporal; Skydebane- og
Krudttaarnsvagten begge til Amager og hver med 1 Un
derofficer og
6
Mand og endelig' Kasernevagten (uden
Gevær) med 1 Underofficer og
6
Mand. Hertil kom i Pro-
visorieaarene de beredne og uberedne Gendarmvagter,
der strakte sig ud over Kirkepladsens nordre Trærække.
Lidt før Kirkeuret faldt i Slag, gav Vagtinspektøren
et diskret Vink til Vagtkommandøren for Krudttaarns
vagten, hvorpaa denne lod rette, skuldre (et nu ukendt
Honnørgreb) og satte sig i March med sin Vagt, idet
han aflagde Honnør for Vagtinspektøren. Aarsagen her
til var, at denne Vagt havde en T imes March ofte ad
plørede Veje, før den naaede sit Maal paa Østkysten af
Amager, hvorfor den skulde stille med opsmøgede Ben
klæder og Fedtlædersstøvler, og endnu saa sent var man
indgroet i gam le Fordomme om, at det var uforeneligt
med en Vagtparades Værdighed, at Dele af den trak op
i slig Mondur. Ofte fik ogsaa Kasernevagten et lignende
Vink, hvad der var mere Mening i, idet den jo skulde
svinge venstre for ad Hovedgaden at naa hen til
sit
Maal
ved Norgesporten.
Paa Slaget trak Vagtinspektøren sin Sabel, og saa
faldt de reglementerede Kommandoer fra: „Formér Pa
raden !“ til: „Parade March!“, og medens Musikken
smeldede en tak tfast March ud, modtog Vagtinspektøren
med sænket Sabel de respektive Vagters Honnør under
Forbimarchen.
Man kan sige, hvad man vil, om disse nu snart glemte
Skikke; men nægtes kan det ikke, at der var Stil, Høj