357 / 654
Kastellets Vagtforhold, gennem 250 Aar
3 4 7
lende fra Byen og fra Kastellet, medens en anden A f
deling samtidig skulde konsigneres paa sin Kaserne for
i paakommende Tilfælde at være til Raadighed. Brand
vagterne skulde dog vedblivende afgives af de respektive
Kaserner.49) Som en Følge heraf blev Kastellets tre da
værende Vagter: Hoved-, Sjæ llands- og Pinnebergvagten
inddraget, og der blev i deres Sted kun udstillet tre P o
ster, nem lig ved hvert af de to Krudttaarne og ved
Lejren og Ammunitionshuset paa Kongens Bastion.50)
Den nyoprettede Brand- eller Kasernevagt blev statione
ret i Norgesportens vestre Portbygning.
Medens Fæstningen Christianshavns Inddragelse i Kø
benhavn 1674 var foregaaet aldeles smertefrit, var dette
saa langt fra T ilfæ ldet for Fæstningen Frederikshavns
Vedkommende i 1856, dertil havde Selvstændigheds-
følelsen groet sig for fast gennem de mange Aar, og der
opstod i den Anledning en meget skarp Korrespondance
mellem de overordnede Myndigheder, der resulterede i,
at den endelige Ordning først opnaaede at træde i Kraft
nominelt d. 20. November 1856, reelt fra d. 1. Marts
1859.
Den 5. September 1856 bortfaldt endelig den gamle
Skik med Morgen- og Aftenbøn paa Vagterne, og det
var godt det samme; thi Gudsfrygt paa Kommando vil
ofte faa den stik modsatte Virkning.51)
Fra d. 7. December 1856 blev Brandvagten reduceret
fra 9 til
6
Mand, halvt af 1. Jægerkorps og halvt af In
geniører.
Atter under den 2. slesvigske Krig deltog Livjæger
korpset trofast i Kastellets Vagttjeneste.52)
49) Kbhvns. Kmdtsk. Ordrebog for 30/6 1856.
50) Kopibog.
51) Instrukt. for Garnisonsvagterne Pkt. 78.
52) Kongens Livjægerkorps, 51.