![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0373.jpg)
Tvangsudskrivning og Presning
363
ikke længere end Nøden fordrer det, skulle opholde sig
imellem Sammenskrabet af usædelige Løsgængere“.26)
I København var det overladt Politimesteren Hans
Haagen27) ved sine Betjente og Vægtere at foretage
Presningen, der tog sin Begyndelse Natten mellem den
24. og 25. August, hvorefter den fortsattes de følgende
Dage, saaledes, at der allerede den 28. August var op
bragt næsten 500 Personer. At man ikke har taget det
saa nøje med, hvem der blev presset, faar man et Ind
tryk af, naar man erfarer, at Alderen laa mellem 13 og
73 Aar. Adskillige af dem har vel næppe heller været
egentlig arbejdsføre. Først og fremmest gik det natur
ligvis ud over Løsgængere og arbejdsledige Personer,
men ogsaa talrige Haandværkssvende, som stod i Ar
bejde, blev udsat for Arrestation paa Gaden eller blev
taget paa Værkstedet, hvor de sad og passede deres Ar
bejde. Kroer, Kaffehuse eller andre Tilholdssteder for
Haandværkere eller Arbejdere blev gjort til Genstand
for en Bazzia, og ung eller gammel, hvad enten han
havde lavet Klammeri paa Gaden, været beruset eller
2(J) Fr.borg—Kr.borg Amtsarkiv; Kongl. Reskr., Resol. samt Kan
cellibreve, 1800, Nr. 252 Kb. (Landsarkivet).
27)
Politim ester Hans Haagen var selv Københavner, født 19.
Decbr. 1754 paa Christianshavn, hvor hans Fader var islandsk
Købmand og Brygger. 24. Januar 1800 blev han udnævnt til P o liti
mester og gik dermed ind til et stort og byrdefuldt Arbejde. Han
var anset som en meget kundskabsrig Mand, retskaffen og redelig
i alle Forhold. Under selve Bombardementet var han paa Færde
fra tidlig Morgen til sen Aften for at vaage over sine Medborgeres
Ejendomme. 13. Januar 1809 tog han sin Afsked. Som Grund an
giver han „Ærgrelse over Opdigtelser og Usandheder“ og et svagt
Helbred, men i sin Selvbiografi om taler han desuden „Sorg over
Fædrelandets Skæbne 1807 og de næsten for et Menneske umulige,
mangfoldige og byrdefulde Forretninger“. 1814 overtager han dog
atter Stillingen, der nu hedder Politidirektør, men døde allerede
3. Juli 1815; jvfr. Kjøbenhavns Politim estre og Politidirektører
1682— 1863, Kbh. 1881.