508 / 654
4 9 8
Carl C. Christensen
anlægge et „T ivoli“ i eller ved København, til hvilket de
havde udkastet en Plan. Men de mente at maatte have
et Privilegium paa 20 Aar og Fritagelse for Fattigskat,
hvorimod Garstensen vilde nøjes med henholdsvis 5 Aar
og 5 pro Cent.
De to første Ansøgere gled fuldstændig ud, thi det blev
Georg Carstensen, der gik af med Sejren, og den 7. April
184240) underskrev Christian VIII T illadelsen til, at
Se-
condlieutenant og Candidatus philosophiae Georg Johan
Bernhard Carstensen
fik „udelukkende Privilegium paa
5 Aar fra 1ste Ju li 1843 at regne til i Kiøbenhavn eller
een af dens Forstæder at anlægge en saakaldet Tivoli
under Navn af Kiøbenhavns T ivoli og Vauxhall“.
Georg Carstensen fik nu dannet et Aktieselskab til at
oprette et saadant Forlystelsessted , og det i høj Grad
nødvendige, passende Territorium fandt han ogsaa, thi
naar det gjaldt om at faa noget sat i Scene, var han idel
Fyr og Flamme og helmede ikke, førend han havde naaet
sit Maal.
Det københavnske Fornøjelsesfelt par excellence var
da, som nu, Vesterbro, fra Stadsgraven foran Vesterport
til Frederiksberg Kirkerunddel. Ad denne Rute gik
Strømmen af Københavnerne, naar disse vilde ud at
more sig. Der var paa denne Strækning en Mængde mere
eller m indre tarvelige Beværtningssteder med Haver og
Forlystelser, men den „finere“ Portion af Publikum kom
ikke her. Den søgte til „Rosenlund“ paa Værnedams
vejen, Forlystelseshaverne i Frederiksberg Allé, Jostys
Konditorpavillon og Frederiksberg Have.
Men Georg Carstensen vilde have noget helt andet: et
46)
Danske Kancellis 2. Departements Registrant over udstedte
Lovbud, Ordres og B evillinger i Aaret 1842, F olio 118, Nr. 236 e
(R igsarkivet).