117 / 954
Skr. ang. kirkelige Afgifter.
45
1908.
til tidligere Brevveksling udbedt sig nærværende Ministeriums 21 Marts.
Ytringer meddelte.
I Anledning heraf skal man tjenstligst bemærke føl
gende :
Den afsagte Dom udtaler formentlig kun, at i Tilfælde
af Formuefællesskab mellem tvende Ægtefæller, der bo
sammen, kan Hustruen efter den positive Lovgivning ikke
betragtes som Skatteyder for nogen Del af Fællesboets Ind
komst, og følgelig kan der heller ikke paalignes hende de
omhandlede kirkelige Afgifter. Det i nærværende Mini
steriums oprindelige Skrivelse til Indenrigsministeriet af
21de December 1906 opstillede Standpunkt, at Hustruer,
der have S æ r i n d k o m s t e r (d. e. Indkomster udenfor
Fællesboet), for disses vedkommende efter Lovgivningen
maa betragtes som skattepligtige Personer, er derfor for
mentlig ikke præjudiceret ved Dommen. Da imidlertid
Indenrigsministeriet i Enighed med Skattedepartementet
dømmelsen af Sagen være at se bort fra, at de omtvistede
Afgifter ere paalignede ikke Citantens Hustru, men Citanten
selv — hvad der maa siges at være i Strid med Grundlovens
§ 77 — idet Parterne maa antages at være enige om, at de
Indstævntes Paastand vil være at tage til Følge, hvis der
maa gives de Indstævnte Medhold i, at det vilde have været
berettiget at paaligne Citantens Hustru Præste-, Degne-
og Klokkerpenge og Bidrag til de københavnske Sogne
kirker og at beregne disse Afgifter af Halvdelen af Fællesboets
Indtægter.
Efter de ovennævnte Love skulle de omtalte Afgifter
paalignes Københavns til Folkekirken hørende Beboere
efter Reglerne for den kommunale Beskatning i København.
Blandt de Bestemmelser, der herefter komme til Anven
delse ved Paaligningen, er Lov Nr. 104 af 15de Maj 1903 § 7.
Efter Indholdet af denne Bestemmelse maa der imidlertid
gives Citanten Medhold i, at det i det foreliggende Tilfælde
— det bemærkes, at det maa forudsættes, at Citanten og
hans Hustru bo sammen — vilde have været uberettiget at
paaligne Citantens Hustru de omtalte Afgifter af nogen Del
af Fællesboets Indtægter, og de Indstævnte ville herefter
være at dømme efter Citantens Paastand......... «