Previous Page  154 / 954 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 154 / 954 Next Page
Page Background

20 April.

i det Skatteaar, hvori Valget foregaar, og i hele det

umiddelbart forudgaaende uden Afbrydelse har haft

Bopæl i Kommunen og indenfor det nævnte Tidsrum

har svaret sin til Inddrivelse ved Udpantning forfaldne

direkte Skat — i København Indkomstskat — til Kom­

munen,

medmindre vedkommende:

a) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet,

som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt. For en

Enke, fraskilt, frasepareret eller forladt Hustru betragtes

den Fattighjælp, der har været ydet hendes Ægtefælle i

Løbet af de sidste 5 Aar, og medens hun levede i Samliv

med ham, som tillige oppebaaren af hende selv; dette

gælder dog ikke, naar hun i et Aar efter Samlivets Ophør

ikke har modtaget Fattigunderstøttelse,

b) er ude af Raadighed over sit Bo.

Ingen kan anses som uberygtet, der ved Dom er funden

skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling og

ikke har faaet Æresoprejsning. Ej heller kan den anses som

uberygtet, der har Erhverv ved Utugt, eller som i Løbet af

de sidste 5 Aar har været anset med Straf for saadant Erhverv.

Den Vælger, som har Bopæl paa flere Steder, bestemmer

selv, paa hvilket af disse han vil gøre sin Valgret gældende.

Naar en Ægtemand som Familieoverhoved har svaret

direkte Skat til Kommunen af Ægteparrets fælles eller af

Hustruens særlige Midler, betragtes de begge som Skatte­

ydere. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke

Hustruen ind under foranstaaende Litra b.

De herefter valgberettigede foretage Valget af samtlige

valgte Medlemmer af fornævnte kommunale Forsamlinger

samt af de valgte kommunale Revisorer i Købstæderne uden­

for København.

Hvor ikke andet i nærværende Lov er bestemt, omfatte

de for Købstæderne givne Regler tillige Frederiksberg og Marstal.

§ 2. Valgbar til Borgerrepræsentantskabet i København,

til Byraad, Ligningskommission, Sogneraad samt til Hvervet

som valgt kommunal Revisor i Købstæderne udenfor Køben­

havn er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale

1908

82

'^iOV om kommunale Yalg.